23948sdkhjf

To DAF til Pagh Transport

Det var som at overvære genindspilningen af en 20 år gammel film, da Lastbilmægleren v. Carsten Lykke i Hedensted skulle fotografere to nye DAF XF 530 sættevognstrækkere inden leveringen til Pagh Transport A/S i Vejen.

De to nye biler blev nemlig fotograferet præcis samme sted og under overværelse af de samme personer, som da Carsten Lykke for 20 år siden fotograferede to tilsvarende DAF 95XF 430 sættevognstrækkere til samme virksomhed.

- Det er lidt nostalgisk at se de to nye DAF’er blive fotograferet præcis samme sted, som da vi fik leveret vores to allerførste DAF’er i 1999, siger vognmand Preben Jørgensen fra Pagh Transport A/S.

- På papiret er 20 år jo lang tid, men når man ser på billederne fra dengang, føles det, som om tiden er fløjet afsted

- Desuden er det samme leverandør, nemlig Carsten Lykke, der både har leveret de to nye biler og leverede bilerne for 20 år siden - og så har han for resten også leveret de mange DAF’er, vi har fået leveret i den mellemliggende periode, tilføjer Preben Jørgensen.

Råvarer til medicinalindustrien
Lige som for 20 år siden skal de nye XF’ere anvendes til transport af råvarer til medicinalindustrien.

Bilerne er opbygget med kompressor til lastning og losning af tanksættevognene af PM Lastvogns Service i Hedensted samt malet i de traditionelle firmafarver af Taulov Autolakering I/S.

De nye biler er af typen FTG XF 530 Super Space Cab, dvs. tre-akslede twin-steer trækkere med 12,9 liters MX 13-motorer på 530 hk og DAF største Super Space Cab førerhus.

I drivlinen indgår desuden ZF’s nyeste 12-trins TraXon-gearkasse med fuldautomatisk gearskifte samt enkelt-reduceret bagaksel med 2,53:1 i udveksling, hvilket bidrager til markant lave motoromdrejninger og dermed overlegen brændstoføkonomi.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093