Ved folketingets åbning præsenterede regeringen sit såkaldte lovkatalog for de næste 12 måneder. Nedenstående forslag berører transportbranchen - det er lige fra bødestørrelser til dyretransporter. (arkivfoto)

Ti-dobling af bøden ved ulovligt ugehvil
Det bebudede lovforslag om mangedobling af bøden for at tilbringe ugehvilet i lastbilen fremsættes i slutningen af november. Det fremgår af lovkataloget fra statsminister Mette Frederiksens regering, og som blev præsenteret ved Folketingets åbning.

Lovudkastet om den markante forhøjelse af bødeniveauet er en opfølgning på den såkaldte Padborg-sag om udenlandske chauffører, som blev holdt under usle boligforhold. Det forslag er i høring hos branchen  frem til den 16. oktober. Det indeholder en 10-dobling af bødeniveauet, så chauffører kommer til at betale 20.000 kroner og vognmandsfirmaet 30.000 kroner, hvis chaufføren holder det lange ugehvil på 45 minutter i bilen.

Vejsidekontroller
Transportminister Benny Engelbrecht (S) første to vognmandsrelevante lovforslag kom umiddelbart efter statsministerens åbningstale.

Det ene er en politibeføjelse til Færdselsstyrelsen, som får bemyndigelse til at vinke tunge erhvervskøretøjer ind til vejsiden for at gennemføre et vejsidesyn uden politiets tilstedeværelse. Dette forslag er nok overflødigt i denne omgang, for kort før fremsættelsen kom det frem, at Færdselsstyrelsen alligevel ikke får lov til at overtage en række opgaver fra politiet angående lastbiler.

Det andet lovforslag har betydning for banegodsoperatører, som kan begynde at glæde sig til mere smidig trafik over Fyn. Lovforslaget handler om en ny 35 km elektrificeret jernbane på Vestfyn – og forslaget er faktisk allerede fremsat.

Nordhavnstunnel
Forslaget til anlægslov for Nordhavnstunnel – den københavnske østringvejs 1. etape – fremsættes i begyndelsen af november. Det vil gøre livet lettere for chauffører, der slipper for at manøvrere ind og ud af havnen på snævre veje med masser af anden trafik.

Postlov
Postloven skal ændres som følge af politiske forhandlinger her i efteråret, der knap er gået i gang. Befordringspligten er det centrale. Lovforslaget ventes i februar 2020. Det vil som minimum indeholde en paragraf om straf for overtrædelse af EU-forordningen om grænseoverskridende pakkeleveringstjenester.

Selvkørende biler og elløbehjul
Lovforslaget om forsøg med selvkørende enheder er klar i februar. Her kommer også nye regler for parkering af elløbehjul. Lovforslaget handler om "særlig råden over vejarealet".

To luftfartsforslag efter nytår indgår i listen over i alt 10 forslag fra transportministeren. Det ene handler om bredere adgang til ejer- og brugeroplysninger samt opstramning af sektorens arbejdsmiløregler. Et tredje element er ensartet indberetning u rigsfællesskabet af hændelser.

Det andet luftfartsforslag vedrører EU-regler for droner.

Mindsteløn for udenlandske chauffører
I januar fremsætter beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard Thomsen (S) det lovforslag om overenskomstmæssige vilkår på vejtransportområdet, som ITD fører annoncekampagne imod.

Lovforslaget baseres på den fælles anbefaling fra Dansk Arbejdsgiverforening og Fagbevægelsens Hovedorganisation.

Seniorer
Peter Hummelgaard Thomsen vil gøre det lettere for at seniorer (60+-årige) at blive ansat i et fastholdelsesjob eller komme i et fleksjob på den gamle arbejdsplads. Han står også for det eneste forslag i lovprogrammet uden angivelses af tidspunkt for fremsættelsen: "Lovgivning om ret til tidlig tilbagetrækning".

Grønnere diesel
Klima- og energiminister Dan Jørgensen (S) er mester for lovforslaget om, at iblanding af biobrændstoffer i diesel og benzin i gennemsnit hæves fra 5,75 til 7,6 procent i 2020. EU fordrer 10 procent iblanding. De resterende 2,4 procent klares ved el til tog og biler.

Finansminister Nicolai Wammen (S) annoncerer, at eldrevne bilers fritagelse for elafgift forlænges til og med 2021.

Miljøzoner
Miljøministrer Lea Wermelin (S) fremsætter til februar dels et indgreb mod partikelforurening fra brændeovne, dels stramninger i loven om miljøzoner. I regeringsforståelsen (S + R, SF og EL) fra 26. juni indgår skærpede miljøzoner i den grønne omstilling af transportsektoren.

Partierne i det nuværende parlamentariske flertal varslede stramninger, da daværende miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensens (V) opstramning af miljøzoneloven blev vedtaget i minutterne før udskrivelsen af folketingsvalget. S, SF og EL stemte tøvende for, mens Radikale og Alternativet stemte blankt.

Vognmandsbranchen vandt dengang ikke lydhør for, at alle Euro 5-køretøjer skal godkendes til miljøzonekørsel og ikke kun lastbiler, der er registreret efter den dato, hvor Euro V-normen blev obligatorisk for nye lastbiler.

Wermelins udkast til bekendtgørelse fastholder registreringsdatoen, som er det mest bekvemme for myndighederne. Dermed udelukkes en Euro 5-lastbil fra miljøzonerne i København/Frederiksberg, Odense, Århus og Ålborg fra midten af 2020, hvis bilen er købt i 2008 - mens nøjagtig den samme model købt i 2010 kan køre i de fem miljøzonebyer i hvert fald til midten af 2022.

Det skyldes, at det er mest bekvemt for myndighederne at tage udgangspunkt i skæringsdatoen for, hvornår den pågældende motornorm blev obligatorisk.

Affald
Lea Wermelin fremsætter også to lovforslag vedrørende affaldshåndtering.

Dyretransporter
Fødevareminister Mogens Jensen (S) fremsætter i næste måned et forslag til en samlet dyrevelfærdslov, der er en delvis genfremsættelse af forgængeren Jakob Ellemann-Jensnes (V) forslag om ophævelse af den såkaldte klippekortsordning. Det forslag nåede ikke at blive færdigbehandlet, inden der blev udskrevet folketinsvalg.

Lærlingeafgift
Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) foreslår i næste måned ændringer i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB), der kobles til forventningen om stigende eller faldende efterspørgsel efter arbejdskraft.

Ifølge SMVdanmark vil der ligge 4 milliarder kroner i AUB ved årets slutning, og dem ønsker erhvervsorganisationen returneret til virksomhederne eller brugt til at belønne virksomheder, som tager flere lærlinge.

VEU-bidraget (voksen efteruddannelsesstøtte) nedsættes fra 451 kr. til 323 kr. pr. fuldtidansat pr. år.

Brexit
Storbritannien forlader – måske – EU den 31. oktober. Social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) står for det eneste lovforslag, der har at gøre med Brexit. Det er forlængelse af en beredskabslov om dækning af tabt arbejdsfortjeneste og igangsatte plejeforløb for britiske borgere, som på en studs mister EU-rettigheder.

Arveafgift og telefon
Finanslovforslaget indeholder tre forslag, som erhvervsorganisationer protesterer imod.

Skatteminister Morten Bødskov (S) står for den praktiske gennemførelse af:

• annulleringen af skattefri telefon og internet 
• annullering af sænkningen af arveafgiften fra 15 til 6 procent ved generationsskifte.

Det kræver dog, at der findes et flertal i finanslovforhandlingerne.

Langtidssyge
Det tredje indgreb er en forøgelse af arbejdsgivernes udgifter til sygedagpenge. Arbejdsgiverperioden i sygedagpengeloven øges med en tredjedel fra 30 til 40 kalenderdage.

Dette forslag er ikke nævnt i lovkataloget, men annonceres i forbindelse med finanslovforslaget.

- Regeringen ønsker at give arbejdsgiverne et større incitament til at sikre et godt arbejdsmiljø og forebygge sygefravær, lyder Nicolai Wammens begrundelse.