Brancheanalyse: Hård konkurrence presser flytteforretningerne
Sidste år skiftede næsten 900.000 danskere bopæl, og det gør os til den næst mest mobile nation i Europa målt på interne flytninger.
Se tallene for flytteforretningerne her: Er der penge i flyttebranchen?
De mange fyldte flyttekasser virker tilsyneladende som sukker på bier. I hvert fald er antallet af flyttefirmaer vokset med 20 procent alene i 2018. Og det er efter alt at dømme den grundlæggende årsag til, at et flertal af flyttefirmaerne presses på indtjeningen i en tid, hvor danskerne ellers flytter som aldrig før.
Analysen er en del af Transportbranchens Top, for flere tal og analyser se hele udgivelsen: Transportbranchens Top 2019
Flytteforretningerne kort fortalt
|
Samme antal ansatte
Den samlede indtjening i branchen falder med dramatiske 66 procent, hvilket skyldes tilbagegang på bundlinjen hos mere end 3 af 5 virksomheder i segmentet.
Trods tilbagegang på indtjeningen er udviklingen i det samlede antal ansatte nærmest status quo. Bach Salicath Danmark, der har flest ansatte i branchen, formindsker medarbejderstaben mest med 26 årsværk i 2018. Uden Bach Salicath Danmarks fald er medarbejdertallet stigende i branchen. Tilfredse med tilbagegang Kun 2 ud af 5 tjener flere penge end i det foregående år, og samlet har branchen en tilbagegang på 16 mio. kroner før skat. Antallet af underskud går også den forkerte vej og sniger sig op på 25 procent. Alligevel er det i tråd med flere af aktørernes forventninger – og to tredjedele, af de flytteforretninger som tager stilling dertil i årsrapporten, beretter om et tilfredsstillende resultat for 2018.
Rentabiliteten og soliditeten falder
På blot to år er den gennemsnitlige afkastningsgrad faldet fra 16,9 procent til 3,4 procent. Soliditetsgraden er ligeledes faldet med 7,8 procentpoint til et gennemsnit på 31,5 procent på de to år.
Især Hvejsel Møbeltransport trækker branchen ned i analysematerialet for de foregående regnskabsår. Thortrans valgte da også i august at begære datterselskabet konkurs med et håb om, det er muligt at sælge Hvejsel Møbeltransport med henblik på videre drift.
At branchen er under pres, understøttes i øvrigt af blandt andet Øbro Flytteforretning A/S, der i ledelsesberetningen fortæller om intens priskonkurrence i flere af deres segmenter. Den aalborgensiske flytteforretning, hører ellers til det mindretal, som har fremgang på stort set alle parametre.
Artiklen er en del af temaet Transportbranchens Top 2019.