23948sdkhjf

Hvidtved Larsen fusioneres med Beam

Slamsugerproducenten J. Hvidtved Larsen i Silkeborg har siden 2016 været en del af schweiziske Bucher Industries, som fejemaskineproducenten Beam fra Them ligeledes har været en del af siden 2005. Efter mere end tre år i samme koncern slås de to selskaber nu sammen for at skabe én organisation med én fælles vision.

- Selvom der kan synes langt mellem en slamsuger og en fejemaskine, er produktion og marked for begge produkter tæt forbundet, forklarer Thomas Dubach, CEO i J. Hvidtved Larsen.

- Kigger man på den know-how, der findes i design, udvikling, produktion, salg og service hos både J. Hvidtved Larsen og Beam, er der mange ligheder. Det skyldes, at begge virksomheder i høj grad bruger lignende produktionsmetoder, benytter samme leverandører og servicerer samme kundegruppe.

- Af samme årsag giver det mening for J. Hvidtved Larsen og Beam, at samarbejde og udnytte synergien, som i sidste ende kommer kunder til gode, siger Thomas Dubach.

For kunderne er der flere fordele blandt andet kortere leveringstider, øget kapacitet og styrket produktkvalitet som følge af synergier i produktionen. Man kan også forvente øget fokus på alternative brændstoffer og brugervenlighed. Endelig vil virksomhedens service-setup blive styrket. Det omfatter både salg af reservedele, servicering af alle brands og træning.

Kompetencecentre
Sammenlægningen betyder, at man deler markederne op i Kompetencecentre og Salgsregioner. På den måde vil lokationerne i Silkeborg, - Hvidtved Larsens og Beams hovedkontorer - høre under betegnelsen Kompetencecenter. I daglig tale vil det blive refereret til som Kompetencecenter for Specialkøretøjer.

På lokationerne i Knudlund og Silkeborg udvikles, produceres og supporteres specialkøretøjerne til markederne rundt omkring i verden.

Oprettelsen af Kompetencecentret betyder samtidig, at salg og service organisatorisk skilles fra produktionen, så salg og service i fremtiden betyder salg, servicering og distribution af hele Buchers produktportefølje i de pågældende markeder. I Norden sælges og serviceres derfor slamsugere, fejemaskiner og på sigt også vinterudstyr.

Produkterne
Med sammenlægningen følger en ny, bred produktpallette. Det betyder, at andre produkter fra Bucher-koncernen som fejemaskiner og på sigt vinterudstyr også vil findes i servicecentre i Danmark.

Samtidig vil salg og service af slamsugere og specialfejemaskiner håndteres af Salgsregionerne, hvor Kompetencecenterets rolle er, at supportere Salgsregionerne i hele verden med udvikling, innovation, teknisk support, reservedele mv. i forhold til slamsugere og specialfejemaskiner.

Vores nye fremtid
Frem til foråret 2020 hedder virksomhederne stadig Hvidtved Larsen og Beam. Efterfølgende vil begge virksomheder været slået sammen under én organisation og ét brand - Bucher Municipal. Tilsammen vil den store organisatoriske ændring og navneskiftet betyde et tættere og bedre samarbejde. Kunderne vil få nem adgang til salg og service af alle Bucher-koncernens produkter uanset om det er slamsugere, fejemaskiner eller med tiden vinterudstyr.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078