Klumme: Konsekvenser ved udeladelse af CE-mærkning
I sidste indlæg har jeg beskrevet, hvilke forhold der gør sig gældende, når et køretøj opbygges. Her beskriver jeg konsekvenserne, hvis man undlader CE-mærkningen.
Som tidligere beskrevet skal for eksempel en tiptrailer både synes og udstyres med CE-mærkning, før denne kan anses for at være lovlig. Vi har i tidens løb hørt flere fortællinger om uheld med netop tiplad, som er væltet eller har løftet sig under kørsel.
Erstatningsansvar
Hvis der sker en skade, vil et forsikringsselskab typisk involvere en syns- og skønsmand, for at få klarlagt omstændighederne ved uheldet.
Hvis det viser sig, at køretøjet er ulovligt, vil det ofte betyde at der ikke udbetales erstatning. Det betyder, at såfremt der er krav om CE-mærkning, og dette er undladt, anses køretøjet for værende ulovligt.
Det tekniske ansvar
Når en bilforhandler sælger en sættevognstrækker med tiptrailer, så bestiller denne typisk en pumpeenhed monteret på sættevognstrækkeren hos en opbygger og tiptraileren hos trailerleverandøren.
Ordresedlen fra bilforhandleren siger, at man for eksempel skal levere et tryk på 170 bar. Den, der kan levere billigst, får typisk ordren.
En bemærkning på ordresedlen om, at der også skal leveres den fornødne dokumentation på dansk, vil dog have betydning for hvem der så får ordren, fordi bilforhandleren jo har det samlede ansvar for leverancen, samt for CE-mærkningen af tiptraileren.
To typer af pumpesystemer
Der findes to forskellige pumpesystemer, den ene hvor pumpen er monteret på gearkassen, og den anden hvor pumpen er monteret på motorkraftudtaget.
Betjeningen foretages med et håndtag, der befinder sig fysisk ved siden af førersædet. Vi har allerede lært at dette håndtag skal gå tilbage til nul-stillingen, efter at man har givet slip.
Pumpen, der er monteret på motorkraftudtaget, kører rundt hele tiden. Dette kræver konstant smøring, og derfor findes der en "by-pass" ventil, der forsyner pumpen med et smørtryk på op til 10 bar under kørsel.
Hvis håndtaget af chaufføren er blevet låst i en stilling, tip eller sænk, så vil dette tryk forplante sig videre til tipladet, og såfremt ladet er tomt, så kan dette medføre at tippet løftes under kørsel.
Sikkerhedsvurdering
Teknisk set er det næsten dansk standard, at sådanne pumpesystemer sidder på mange sættevognstrækkere. Men når et tiplad ikke er forsynet med et CE-mærke, findes der heller ikke en risikovurdering og den fornødne brugervejledning, der fastholder konkret hvilke pumpesystemer dette tip kan tilkobles til.
Det er nemlig ikke lige meget, når en pumpe for eksempel leverer et tryk på 170 bar, og tippet kun er beregnet til 150 bar, eller behøver et større tryk end 170 bar.
Ydermere er det også en udfordring, hvis et tiplad ikke er forsynet med sikkerhedsanordninger, der advarer føreren, om at ladet er ved at løfte sig. I CE-direktivet står der nemlig ganske klart, at en ufaglært person skal kunne betjene en maskine - som i dette tilfælde er et tiplad monteret på en trailer, der forsynes med et pumpetryk og betjenes ved et simpelt håndtag.
Det daglige ansvar
Naturligvis findes der maskiner, hvor CE-mærkningen er gennemført, og dermed er maskinen lovlig.
Er dette tilfælde ved et tiplad, så har vognmanden naturligvis også et ansvar, nemlig at sikre sig, at der ikke sammenkobles trækkere med tiptrailere, som er udenfor pumpeaggregatets specifikationer.
Sker dette, og det konstateres at et uheld kan tilbageføres til en direkte brugerfejl, så hænger vognmanden på udgifterne.
