Chaufførtalsmand: Elefantoverhalinger er helt vanvittige
tv2 øst
- Forbuddet er helt okay. Det kan jo ikke nytte noget, at vi ligger og overhaler og spærrer det hele i myldretiden. De der elefantoverhalinger er helt vanvittige, siger Rene Mitrofanov, formand hos vognmandsforening Region Øst, der er en underafdeling i Danske Vognmænd, til tv-stationen.
Han peger dog også på, at det af og til er svært for lastbilchaufførerne ikke at overhale, hvis de eksempelvis ender bag en campingvogn, der kører under 80 kilometer i timen. De kan trække en hel kø, og så sidder der nogle vognmænd og har leveringstider, der skal overholdes, nævner formanden.
På Sjælland er forbuddet udvidet til at gælde hele Vestmotorvejen fra Køge til Korsør, hele Sydmotorvejen fra Køge til Vordingborg samt på Holbækmotorvejen mellem Holbæk og Roskilde.