23948sdkhjf

Dansk trailerproducent skifter gear

MTDK øger tilgængeligheden i hele landet med to nye sælgere.

Som en naturlig konsekvens af et hurtigt omskifteligt transportmarked øger MTDK A/S salgsindsatsen med ansættelen af to nye konsulenter.

Henrik Skjødt, 51, år er ansat til at varetage salget på Sjælland og Øerne. Henrik har i mere end 20 år haft ledende stillinger inden for værkstedsdrift og som leverandør til autobranchen.

Ian Tambo, 40 år, er ansat til at varetage salget i Sønderjylland og på Fyn. Ian har de seneste 15 år været beskæftiget med salg af forskelligt transportmateriel. Han har senest været selvstændig i auto/leasing-branchen.

AMT Trailer
- Udvidelsen af salgsstaben gør os bedre i stand til at hjælpe de danske vognmænd og transportører med at øge effektiviteten og styrke konkurrenceevnen, siger direktør Morten Tang fra MTDK.

- Vores trailermærke, AMT Trailer, har været på markedet i Skandinavien i snart 15 år. Lige fra starten har det været vores ambition at tilbyde de bedste og mest innovative løsninger til vores kunder. Vi har en klar ambition om at være endnu mere til stede med rådgivning og vejledning, når danske vognmænd skal investere i nyt eller brugt transportmateriel. Det er baggrunden for udvidelsen af salgsteamet, slutter Morten Tang.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079