23948sdkhjf

Trafikalarm om raketstart: Det var unaturlig voldsom vækst

Nordjyske Saphe landede på det danske marked med raketfart i 2015, og har siden starten solgt 600.000 af deres sorte trafikmeldingsbokse til danske bilister.

Nu er der kommet mere ro på på selskabets aktiviteter, og det er måske meget godt, siger direktør Freddy Sørensen til Electronic Supply.

- Vi havde en stærk og unaturlig voldsom vækst, nu har vi en lidt mere almindelig hverdag, hvor vi skal arbejde lidt mere for det, siger Freddy Sørensen.

Bundlinje på 30 mio. kr.
Kigger man på de kontante fakta i Saphes regnskabshistorie, er den voldsomme vækst og så til at tage at føle på.

I virksomhedens første forskudte regnskabsår 2015/16, lander Saphe et overskud på 139.000 kroner efter skat. Regnskabsåret efter voksede det beløb til svimlende 19 millioner kroner.

Den foreløbige højdespringer landede i 2017/18 med over 30 millioner på bundlinjen.

I seneste regnskabsår bugner bundlinjen med 12 millioner kroner – altså et fald fra året før - der af ledelsen begrundes med, at året 2018/19 har været brugt til blandt andet at investere i udvikling af seneste skud på stammen, Saphe Drive, samt at optimere organisationen og eksportforretningen.

”Vi har nok at se til”
Saphe forener trafikinformationer fra overvågningstjenester med trafikanternes egne observationer i en lille sort boks, som bilisterne har siddende på instrumentbrættet.

Nu er den nordjyske virksomhed klar til at indtage det spanske og engelske marked inden årsskiftet.

- Vi har da nok at se til, siger Freddy Sørensen.

De nye markeder skal indtages ved hjælp af et samarbejde med lokale app-tjenester og skal sælges i butikker, der har noget med bilsalg at gøre. En strategi som Freddy Sørensen har taget med sig fra lanceringen i Danmark.

- Det er et ukendt produkt på et ukendt marked. Det er alt afgørende, at der følger lidt vejledning med salget, for ligger det bare på hylden i supermarkedet, bliver det ikke solgt, siger Freddy Sørensen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078