Folketinget har torsdag vedtaget en ny dyrevelfærdslov, som skal erstatte og forbedre den mere end 100 år gamle dyreværnslov. Med vedtagelsen bortfaldt den forhadte klippekortsordning for dyretransporter.

Det var længe ventet, men der er andre og lige så væsentlige problemer for dyretransportørerne, mener DTL – Danske Vognmænd.

- Vi er godt tilfredse med afskaffelsen af klippekortsordningen, som vi sammen med den øvrige branche har bekæmpet i mange år, udtaler DTL’s administrerende direktør Erik Østergaard.

Rettet mod danske vognmænd
Han peger især på, at klippekortordningen var rettet mod danske vognmænd og ikke udenlandske vognmænd og i øvrigt indvirkede negativt på chaufførernes og vognmændenes arbejdsmiljø - og på konkurrencen i branchen.

Dyreværnsloven indeholder i forvejen en mulighed for at fratage både chauffører, transportører og landmænd retten til at beskæftige sig med dyr, hvis der er begået handlinger, hvor et dyr er blevet uforsvarligt behandlet.

Klippekortordningen, som blev indført i 2007, indebar, at personer, der beskæftigede sig med dyretransporter, og som inden for en periode på tre år gjorde sig skyldig i tre overtrædelser, betinget blev frakendt retten til at beskæftige sig med transport af dyr og fik betydelige bøder.

Stress og mistrivsel
Særligt reglerne om at vurdere dyrenes transportegnethed stillede urealistisk høje krav til chauffører, og klippekortsreglerne har gennem årene ført til stress og mistrivsel blandt dyretransportørerne og deres chauffører.

Men netop transportegnetheden er stadig en sag, der optager dyretransportørerne, og det, mener DTL’s direktør, er fortsat en af de vigtigste sager for DTL’s dyretransportører:

- Det er stadig et urimeligt ansvar, som vognmænd og chauffører i dag er pålagt for, om dyrene er transportegnede. I praksis er det umuligt for chaufføren at foretage en tilstrækkelig kontrol, og reglerne bør og skal ændres og gøres logiske, siger Erik Østergaard.

- Hvis myndighederne under en kontrol konstaterer dyr i lastbilerne med sår, skader eller sygdom, er bøden første gang på 6.000 kroner til chaufføren og 13.000 kroner til vognmanden. Anden gang fordobles bøderne til 12.000 og 26.000 kroner, og sådan fortsætter det, forklarer DTL – direktøren.

- Det er urimeligt, at forlange, at chaufføren skal kunne vurdere, om fx en ko er transportegnet, og det er urimeligt med de høje bøder. Chaufførerne har jo ikke den samme dyreindsigt som veterinærer, der har væsentligt længere tid med det enkelte dyr. Eller landmænd, der jo har gået op og ned af alle dyrene i længere tid. Her har vi stadig en stor opgave at løfte for vores dyretransportører, slutter Erik Østergaard.

Forsidefoto: Colourbox