23948sdkhjf

DSV har fået 47.000 kvm logistikcenter på bare 9 måneder

– Det er noget af det vildeste, jeg har været med til og jeg er meget stolt af hele holdet, fortæller Anette Storm, direktør for DS Flexhal om et 47.590 kvm stort logistikcenter, den nordjyske totalentreprenør har leveret til transportkæmpen DSV. 

Bare ni måneder var DS Flexhal om at forvandle en tidligere grusgrav ved Høje Taastrup til det store logistikcenter, inklusive to kilometer nye vejanlæg og alt, hvad der hører til DSV’s nye lager i Hedehusene. 

Se video af byggeriet i bunden af artiklen.

Samarbejdet tog sin begyndelse i februar 2019, hvor adm. direktør Kent Hejn Kristensen fik en opringning fra Brian Winther Almind, executive vice president group property, DSV Panalpina. DSV skulle have bygget 47.590 kvm logistiklager i 2019 – altså samme år. Efter et besøg hos logistikselskabet endte opgaven hos DS-selskabet. 

Beskyttet sø og gamle bygninger
Nogle af udfordringerne var, at byggegrunden i Hedehusene henlå som grusgrav, hvor der tidligere var vasket grus og det fine fillermateriale var stadig tilbage, hvilket krævede ekstra pælefundering. På grunden fandtes der en sø beskyttet gennem naturbeskyttelsesloven, der skulle flyttes og to nye erstatningsvandhuller skulle etableres, så Hedeland I/S kunne opretholde den flora- og faunasammensætning, der er unikt for området. 

Derudover var der otte-10 gamle bygninger, der skulle fjernes. Ved den 18 meter høje, vestlige skrænt skulle der graves yderligere ud og flyttes godt 220.000 kbm jord. Sidst men ikke mindst skulle der etableres to kilometer vej og nyt gate anlæg. 

Det hele skulle stå færdigt den 31. december 2019. 

14 dage før termin
Den 15. marts 2019 kørte den første gravemaskine ind på grunden og knapt to uger før termin – 19. december 2019 – kunne projektchef Asbjørn Henriksen fra DS Flexhal levere nøglerne til et komplet logistikcenter med lagerfaciliteter, produktionsbygning, affaldsbygning, driftskontor, værksted, administrationsbygning, forplads og to kilometer ny vej. 

– Gennem hele processen har der været et godt og konstruktivt samarbejde – også med Høje Taastrup kommune, udtaler Nicolai Opolzer, Senior Project Manager, DSV Panalpina. 

– Det har krævet meget af hele holdet – både af os som bygherre og det hold af rådgivere og underentreprenører, der står bag DS Flexhal, slutter Nicolai Opolzer.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095