Entreprenør- og vognmandsfirma skærer 5,8 mio. kr. af overskuddet
Entreprenør- og vognmandsfirmaet Eigil Jensen & Søn, Billund A/S har netop udgivet årsregnskab for regnskabsåret 2018/2019.
Koncernen, der blandt andet beskæftiger sig med affaldshåndtering, shipping, salg af grus og vognmandsforretning, kan præsentere et årsresultat på 9,2 mio. kr. før skat, mod 15 mio. kr. året før.
Egenkapitalen udgør hele 213 mio. kr., og forventningen for det igangværende regnskabsår er på højde med 2018/2019.
Ledelsen betegner desuden resultatet som tilfredsstillende, og direktør Kim Jensen har overfor Transportmagasinet afvist at kommentere yderligere på regnskabets indhold.
Forsidefoto: Colourbox