Jernbanen - et godt alternativ fra Kina
Nu har yderligere fire kinesiske provinser sænket niveauet for det kriseberedskab, der håndterer coronavirusset; men selv om produktionen i Kina er støt stigende, er der fortsat udfordringer.
Fabrikkerne har begrænset bemanding, og afhentning og levering af gods vil fortsat være problematisk, da der mangler chauffører.
Sådan lyder oplysningerne fra Prime Cargo til sine kunder. Prime Cargo står har mange transporter fra Kina.
Luftfragtskapaciteten er de seneste par uger blevet reduceret med 40 procent i forhold til samme periode sidste år. Det svarer til 75.000 tons luftfragt ud af Kina.
Desuden er søfragtskapaciteten fra Fjernøsten til Nordeuropa i uge 8 reduceret med over 60 procent som følge af aflyste afgange. Det svarer til omkring 180.000 teu.
Løsningen til at få fragt hjem til Europa kan derfor være jernbanen, som snart bliver åbnet op igen, oplyser Prime Cargo, som sender de første containere af sted den 4. marts.