23948sdkhjf

Direktør om Sax-Trans-regnskab: - Jeg er jævnt lollandsk tilfreds

Sax-Trans A/S har netop udgivet årsregnskab for perioden 2018/2019, og det er med et resultat, der blev noget bedre end forventet.

På bundlinjen er årets resultat før skat steget til 2,97 mio. kr., mod 1,74 mio. kr. året før. Samtidig er egenkapitalen vokset fra 25,2 mio. kr. til 25, 6 mio. kr.

Direktør i Sax-Trans Flemming Werner Jensen er tilfreds med årets udfald:

- Jeg er jævnt lollandsk tilfreds. Det er gået lidt bedre end frygtet, og vi har været hjulpet af gunstigere tider, som vi har formået at tjene penge på, siger han til Transportmagasinet.

- Det balancerer på en knivsæg
Begejstringen for regnskabsårets resultater er dog ikke uden forbehold.

 - Det er ikke et prangende resultat, hvis man ser på det procentvis i forhold til omsætningen, og at vi er 100 mand om det. Det balancerer på en knivsæg, siger han.

 Flemming Werner Jensen har af samme grund ikke de store forventninger til det kommende år – men én ting er dog helt sikkert, forsikrer den sakskøbingensiske vognmand:

- Tallene varierer fra år til år, men én ting ændrer sig aldrig, og det er, at vi altid gør vores bedste. Det har vi gjort i 43 år, og det vil vi fortsætte med at gøre.

Sax-Trans er som bekendt medejer af Danske Fragtmænd, men beskæftiger sig også med al anden transport, herunder kranbiler, containerbiler, entreprenørbiler, affald, genbrug m.v.

Sax-Trans A/S
mio. kr. 2018/19 2017/18
Bruttofortjeneste 39,7 37
Resultat af primær drift 2,4 1,6
Resultat før skat 3,0 1,7
Årets resultat 2,4 1,3
Balancesum 37,5 37,9
Egenkapital 25,6 25,1
Antal ansatte 91 83
Regnskabsåret blev afsluttet 30. september 2019.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079