YX udvider i Nordsjælland
Allerød får et nyt truckanlæg, når YX Erhverv fortsætter sin udvidelse af truckanlæg til chauffører og vognmænd, der har brug for særligt gode tilkørselsforhold, high-speed-pumper og AdBlue.
Bøgeholm Allé 1 ved motorvejsafkørslen Allerød S bliver hjemsted for den seneste i rækken af YX Erhvervs truckanlæg landet over. Med en strategisk placering tæt på motorvejsafkørslen, og i spændingsfeltet mellem Nordsjælland og Storkøbenhavn, skal det nye anlæg sikre, at chauffører og vognmænd altid har deres brændstofleverandør inden for rækkevidde.
- Vi er rigtig glade for at løfte sløret for det nye truckanlæg i Allerød, siger Michael B. Hansen, COO i YX Erhverv.
- Der har længe været stor efterspørgsel på flere anlæg i Nordsjælland. Vi har derfor været på jagt efter den helt rigtige placering, der kan være med til at spare vores chauffører og vognmænd dyrebar tid, så de hurtigt kan komme tilbage på ruten. Her mener vi, den centrale placering på Bøgeholm Allé 1 er et godt match.
Egnet til lastbiler
YX Erhvervs truckanlæg er særligt egnet til store køretøjer og trucks, så chauffører og vognmænd altid er sikre på at have gode tilkørselsforhold, high-speed-pumper og mulighed for at tanke både diesel og AdBlue, ligesom der aldrig er privatbilister og derfor sjældent kø.