23948sdkhjf

Ny Goldhofer til Hovedgård

En fem-akslet Goldhofer STZ-L 5 til P. Olesen A/S

Jørn Bolding A/S i Esbjerg har leveret en ny Goldhofer bloksættevogn af typen STZ-L 5 til P. Olesen A/S i Hovedgård.

Traileren har en totalvægt på 48.000 kg. Ved blokvognskørsel kan der opnås en totalvægt på 86.000 kg.

Første aksel er løftbar, mens de næste fire aksler er hydraulisk tvangsstyrede. Der er monteret 245/70 R 17,5 Continental dæk på BPW Eco Max akslerne.

Udtrækket i ladet er på 3.200 mm. og bagerst i ladet findes en grave-arms grøft.

- Ladet på sættevognen er monteret med Goldhofer’s SuperGrip gummibelægning. Det er med til at øge sikkerheden ved lastning og surring, forklarer Per Bolding, direktør i Bolding A/S.

De hydrauliske funktioner til ramper, støtteben og styring styres alle fra radiofjernbetjeningen.

Af udstyr kan blandt andet nævnes centralsmøringsanlæg, alu-ramper til opkørsel på svanehals og ekstra surringer i lad.

- Traileren er svejst i højkvalitets finkornsstål og lakeret i P. Olesen’s karakteristiske gule farve. Køretøjet er metalliseret og lakeringsprocessen er i otte trin. Det er kvalitetsstandard på alle Goldhofer køretøjer, slutter Per Bolding.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08