Direktør: - Vi står foran fyringer og konkurser
674 personer er bekræftet smittet i Danmark I alt er 674 personer nu blevet bekræftet smittet i Danmark. Det oplyser Styrelsen for Patientsikkerhed i sin seneste opgørelse torsdag klokken 17.00. To er stadig smittet på Færøerne. |
Dele af transportbranchen er – sammen med hotel- og restaurationsbranchen – de sektorer, som rammes hårdest af følgerne ved coronavirus. Det gælder især branchernes mindste virksomheder.
Det vurderer Brian Mikkelsen, som er administrerende direktør i Dansk Erhverv, over for Ekstra Bladet.
Og når virksomhederne ikke kan tjene penge, kan de ikke betale udgifter. Det får i sidste konsekvenser.
- Det er helt sikkert, at der kommer flere tusind fyrede og helt sikkert, at der kommer konkurser, siger den tidligere kultur-, justits-, økonomi-, og erhvervsminister til avisen.
Regeringen klar med hjælpepakke
Regeringen fremlagde torsdag eftermiddag en hjælpepakke til erhvervslivet. Her lægger man blandt andet op til, at sygedagpengesystemets såkaldte arbejdsgiverperiode suspenderes.
Samtidig skal det være muligt at sætte medarbejdere ned i tid i en midlertidig periode, hvor lønindkomsten kan fuldstændiggøres med supplerende dagpenge.
Artiklen er en del af temaet Corona-virus.