23948sdkhjf

Her er landets største Lithium-ION batteri

Batteriet sidder på en gaffeltruck hos midtjysk møbelproducent

N.C. Nielsen har udviklet Danmarks største og mest kraftfulde Lithium-ION batteri til gaffeltruck nogensinde.

Det egenudviklede batteri sidder i en specialtilpasset Linde E80-900/1279 el-truck hos møbelproducenten Tvilum i Fårvang. Trucken flytter tonstunge paller med spånplader hos den midtjyske møbelvirksomhed, der satser på CO2-neutral og bæredygtig intern logistik.

Linde E80-900/1279 er en el-truck i sværvægtsklassen med en løftekapacitet på op til ti ton. Trucken er et miljøvenligt og lydsvagt alternativt til de traditionelle dieseltruck i den tunge ende af skalaen. Modellen til Tvilum har fået sit chassis forlænget, så der er blevet plads til det tunge Lithium-ION batteri på 2.900 kg og dermed en øget kontravægt på hele trucken.

Tømmer lastbiltrailere

Det nye muskelbundt hos Tvilum kører i døgndrift i virksomhedens råvarehaller. Truckens primære opgave er at tømme lastbiltrailere, fragte de tunge spånplader til midlertidig opbevaring og fodre et rullebånd med de enorme plader, som fører dem videre ind til forarbejdning i produktionen.

Det bliver til flere tusinde plader i døgnet og er selvsagt et vigtig led i hele produktionsprocessen.

- Der ligger et stort udviklings- og analysearbejde bag denne Linde el-truck, fortæller teknisk direktør Per T. Nielsen fra N.C. Nielsen.

- Vi bygger videre på en velkendt teknologi og har dimensioneret Lithium-ION batteriet op til formålet med 80 V spænding og 700 amp i kapacitet.

Det kompakte batteri er indlejret i en foret jernkasse i chassiset og er hele hjertet i trucken. Vi er glade for at have fundet en god løsning, der matcher ønsket om grøn teknologi og løftebehov hos Tvilum, fortæller teknisk direktør Per T. Nielsen fra N.C. Nielsen.

Sparer masser af strøm

Hos Tvilum har man beregnet at Lithium-ION løsningen kan spare virksomheden for omkring 170.000 kWh i årsforbrug, hvilket i runde tal svarer til 100.000 kr.

For Tvilum var det afgørende med en grøn og bæredygtig truckløsning, som også er yderst driftssikker og kører med maksimal oppetid døgnet rundt.

- Vi er afhængige af pålidelige, robuste og langtidsholdbare truck, , udtaler Asset Care Manager Søren Jørgensen fra Tvilum

- Vi forventer en mindste levetid på 15 år på Linde E80-900/1279 el-trucken. Det bygger vi på vores mangeårige erfaringer med den øvrige Linde-truckflåde her på virksomheden.

- Vi har desuden stillet et værksted til rådighed for N.C. Nielsens servicemontører, så der altid er en kompetent mekaniker i nærheden, hvis der skulle blive brug for det, slutter Søren Jørgensen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.174