23948sdkhjf

Ditte giver mange lastbiler den sidste finish inden levering

35-årige Ditte Jensen kan den 1. juni fejre ti års jubilæum for sit firma, Ditte’s Bilpleje, på Kirkevej i Gislinge ved Holbæk.

Ditte Jensen er alene i firmaet i Gislinge, hvor hun bor med sin familie og har værksted på samme adresse.

- Jeg startede jo op i finanskrisen og blev fyret fra et lignede job, men det tænkte jeg overhovedet ikke over på det tidspunkt. Jeg fandt et par forhandlere, som jeg kunne hjælpe og derfra tog det fart, fortæller Ditte Jensen.

- Jeg gik fra starten ind i det helhjertet og på fuldtid, og mine syv år som ansat ved to forskellige bilpleje-firmaer forinden gjorde, at jeg havde fået en stor kontaktflade. De private kunder kom hurtigt og fyldte mere og mere i kalenderen, siger hun og tilføjer:

- Jeg laver alt fra indvendig rengøring til udvendig polering på nærmest alle slags køretøjer.

Fokus på lastbiler
De seneste fire-fem år har jeg dog haft fokus på de lidt større biler, nemlig lastbilerne. I dag gør jeg rigtig mange nye lastbiler klar til levering. Jeg er så utrolig heldig at få lov at lave den sidste finish, inden kunden får sin nye bil.

Ti vilde år - klar til flere

- Det er været ti vilde år, og når jeg ser tilbage, er det ikke til at forstå, at der allerede er gået ti år, siger Ditte Jensen, som er klar til mange flere.

- Jeg ville have fejret jubilæet den 5. juni på “Fars dag" for at hylde min far, som gav mig det sidste skub til at blive selvstændig, men ham har jeg desværre ikke mere.

- Jeg vil holde en reception for kunder og familie, når det bliver muligt. Så kan jeg takke alle, som har støttet mig gennem årene.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063