23948sdkhjf

Dania Connect viser vejen frem: Containertransport i forandring

Tidligere i maj skiftede containertransportøren Dania Trucking navn til Dania Connect. Virksomheden kører stadig med containere, som man har gjort siden 1976, men man gør det på en smartere måde i dag.

- Det handler ikke kun om at transportere en container fra A til B, men at gøre det må en mere intelligent og værdiskabende måde, fortæller Frank Kruse-Jensen og Anders Bahn Christiansen, som overtog virksomheden i 2012 i forbindelse med et management buy-out.

I dag er virksomheden en af landets største indlands-transportører af oversøisk containergods og opererer både fra Århus, Fredericia og København. Navneskiftet er et symbol på, at man ikke længere opfatter sig som et trucking-selskab, men som en virksomhed, der forbinder kunder.

Helt ny strategi
- Vi har ikke kun skiftet navnet ud. Vi har udarbejdet en helt ny strategi for virksomheden, siger Frank Kruse-Jensen og Anders Bahn Christiansen

- Vi arbejder med bæredygtighedsindsatser, herunder klima, miljø, sikkerhed og arbejdsvilkår. Vi har indført ni principper, så vores strategi bliver mere handlingsorienteret og målbar får både ledelsen, medarbejderne og kunderne.

Ni omtanker
- Vi udfolder vores ansvarlighed på ni områder, hvor vi kan gøre en mærkbar forskel. Vi kalder det "De ni omtanker":

  • CO2-aftryk
  • Tomme kilometre
  • Bæredygtig teknologi
  • Grønne investeringer
  • Klima- kompensering
  • Sikker kørsel
  • Arbejdsforhold
  • Sundhed og trivsel
  • Lokale hensyn

Kommer fra hjertet
- De ni "statements" kommer fra hjertet, siger Frank Kruse-Jensen.

- Det er noget, vi gerne vil arbejde med. Vi har gjort noget allerede; men nu vil vi også gerne prøve at kommunikere det ud til omverden. Det har vi ikke været så godt til tidligere.

- Helt konkret vil vi køre fire millioner færre kilometer med tomme containere frem til 2025. Det skal ske ved i stigende grad at køre tømte containere direkte fra en import-kunde til en eksport-kunde, hvor de fyldes igen. Derved spares en masse tomme ture til havnen.

- Foruden et nyt navn trængte vi efterhånden til et visuelt facelift, og det har vi i høj grad fået med både vores opdaterede logo og den nye hjemmeside.

Kun container-kørsel
Transportmagasinet: Har I tænkt jer at udvide jeres forretningsområde til kørsel med andet end containere?

- Nej, ikke umiddelbart. Det er ikke noget, vi har tænkt ind i den nye strategi. Det er stadigvæk containere, vi kører med, svarer Frank Kruse-Jensen.

Transportmagasinet: Er det ikke svært at tjene penge på kørsel med containere?

- Jeg tror ikke, det er bedre eller dårligere end andre nicher inden for transportbranchen. Jeg har selv baggrund i nogle af de andre segmenter i transportbranchen, og hvis man ser på overskudsgader, så minder vi meget om den øvrige branche.

- I transport handler det om volumen og om at have de rigtige sammensætninger i kørslen. Har man det, kan man faktisk godt tjene penge på det.

Gældende dansk overenskomst
- Vi har jo valgt udelukkende at bruge lokale vognmænd og chauffører ansat efter gældende overenskomst i Danmark, siger Frank Kruse-Jensen.

- Vi mener at samtlige medarbejdere skal have ensartede vilkår uanset nationalitet. Vi skal derfor finde penge på at være mere effektive, og der har vi udviklet denne strategi om genlastning.

Fuld containeren begge veje
- Det, der er så specielt ved containerbranchen, er, at man i princippet altid har en tomkørsel enten den ene vej til havnen eller den anden fra havnen. Det skyldes, at omdrejningspunktet altid har været havnen.

- Vi vil gerne kunne udnytte kapaciteten i containeren begge veje. Det vil sige køre den fuld ud af havnen og køre den fuld tilbage til havnen.

Stort puslespil
I virkeligheden er transport af containere et stort puslespil, hvor alle brikkerne skal gå op med hinanden.

- Det handler om at få cirkuleret de rigtige containere ud til kunderne. Containeren skal for eksempel have den rigtige "pay load". Der er grænser for, hvor meget vægt man må transportere i de forskellige containere.

Containeren skal også have den rigtige størrelse. Det kan være en "high cube," en 40 fods eller en 20 fods container.

- Den skal også være containere fra det rigtige rederi, fordi rederierne veksler ikke containerne med hinanden. En import-kunde, der bruger Mærsk, kan ikke bruge en MSC-container fra en eksport-kunde.

Må reparere containerne
- Der er også forskellige kategorier af containere, fortsætter Frank Kruse-Jensen.

- Der er måske lige blevet transporteret maskiner i containeren, så der har været sømmet trælister fast i bunden af containeren. Dem kan vi ikke bruge til fødevareeksport. Derfor skal containeren rengøres og sikres, så den kan bruges til at laste fødevarer. Det hjælper vores chauffører og vognmænd til med.

Transportmagasinet: Det er jo et kæmpe puslespil. Her gik man og troede, at containertransport kun handler om transport fra A til B...

- Ja, det er langt mere end fra A til B.

- Den sidste del af det store puslespil er de chassiser, der bruges til containerne. De skal også være i den rigtige størrelse. Der findes vildt mange forskellige chassistyper, der bruges til de forskellige typer af containere.

- Så det hele skal matche for at vi kan genbruge disse containere. Derfor bliver det et ret stort puslespil at finde de rigtige kombinationer.

Udviklet et IT-system
- Vi har udviklet et IT-system, der kan hjælpe os med det. Vi bruger et flådestyringssystem, som vi har udbygget med funktioner, som kan kategorisere de mange containere med forskellige standarder.

Transportmagasinet: Når I nu laver alt dette her, kan I så tillade jer at tage en lidt højere pris?

- Nej, det kan vi ikke; men det er vores systematisering, gør os konkurrencedygtige. Vores konkurrenceparameter er at være effektive, så vores indtjening kan hænge sammen med vores omkostninger.

Ikke så hårdt ramt af corona
Transportmagasinet: Coronakrisen betyder, at der er færre skibe, der sejler. Så må der alt andet lige også være færre containere for jer at køre med.

- Vi er ikke så hårdt ramt af corona-krisen i Danmark, når vi taler om de såkaldte "blank sailings" - altså den situation, hvor rederierne tager skibe ud af drift.

- Århus, Fredericia og København har ikke på samme måde været ramt som nogle af de andre havne i Europa, siger Frank Kruse-Jensen.

- Vi har nogle store eksportkunder inden for fødevare- og medicinalindustrien. De har rimeligt med mængder, som skal transporteres med container.

- Vi er ikke så slemt ramt, som man har kunnet frygte. Vi taler måske om en nedgang i omsætningen på 10 procent eller sådan noget.

Ønsker bedre tilkørselsforhold
Transportmagasinet: Hvordan har I det med de aktuelle tilkørselsforholdene i Århus og København?

- Århus er sådan set okay. Turen ind til havnen er ikke så trafikeret. Den kan vi godt leve med; men internt på havnen frygter vi situationen, når Mols-Linjen flytter herud til containerterminalen. Så kan der godt blive pres på; men kommunen er ved at udvide vejen med ekstra spor.

- Ellers håber vi, at den meget omtalte havnetunnel ved Marselis Boulevard snart bliver godkendt. Pengene er der. Projektet er godkendt rent økonomisk; men der er gået politik i den. Man diskuterer nu, om det er en statsopgave eller en kommunal opgave.

Hårdt ramt i København
Transportmagasinet: Hvordan med København?

- I København er vi hårdt ramt. Det er især her, at vores strategi med at genlæsse containerne virkelig kan blive en fordel, så vi ikke skal ind i havnen for tit.

- Den nye Nordhavnsvej har hjulpet en del; men hele trafikken omkring København er rent ud sagt forfærdelig, uanset hvor man skal hen. Vi bruger mere tid på at holde i kø end at komme ud og køre nogle kilometer.

- Det bliver både chauffører og vognmænd stressede over.

- Her kunne vi godt ønske os, at man kommer i gang med det tunnelprojekt under havnen, slutter Frank Kruse-Jensen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.157