Fragttrafikken er blevet et stort hit på Øresundsbroen
Den 1. juli 2020 er det 20 år siden, at de første biler kørte over den faste forbindelse mellem Danmark og Sverige - og siden er der kørt næsten 150 millioner biler over.
- Netop nu her under corona-krisen er det fragten, der holder trafikken kørende, mens persontrafikken er lukket ned for svenskere mod Danmark. Så for Øresundsbron er fragttrafikken blevet en stor succes. For 14 år siden stod fragten for 20-23 procent af al trafik over Øresund. I dag er den 53 procent.
- Også for fritidstrafikken er broen blevet en succes. Der er mange flere danskere og svenskere som besøger hinandens lande end nogensinde før. Pendler-trafikken er også stor. I starten var det danskere, som flyttede til Malmø. De kørte med bil. I dag er der mange svenskere, som arbejder i danske virksomheder. De bruger toget.
- Togtrafikken har faktisk været stigende hele tiden, bortset fra perioden med ID-kontrol for at standse flygtningeindvandringen.
Bidrag til integration
Transportmagasinet: Man har snakket meget om integration mellem København og Malmø. Har Øresundsbron bidraget til den?
- Det synes jeg virkelig, vi har. Broen har altid åbent. Den er tilgængelig døgnet rundt. Der er kun problemer, når det blæser og indtræffer ulykker.
- Regionerne har forstået at drage nytte af broen. Se bare på, hvad man har bygget. De seneste fem-seks år er der bygget mange nye hoteller mellem Københavns Hovedbanegård og Øresundsbron. I Malmø er der bygget en bydel i Hyllie med shoppingcentret Emporia, Malmø Arena og boligkvarterer. Alt - føler jeg - har haft en tiltrækningskraft mod broen.
- Vi har en fantastisk infrastruktur. Man kan flyve ud fra Kastrup og komme til alle Europas hovedstæder inden for ganske få timer.
- Man kan tage toget til Berlin og Hamborg. Familien fra Malmø kan tage en tur i Tivoli og hjem igen på ingen tid. Jeg må sige, at broen har været med til at integrere de to regioner.
Os selv nok
Hvad med den politiske integration mellem Danmark og Sverige?
- Hvis man ser på det statslige niveau, er integrationen nok ikke lykkedes så godt som man kunne ønske sig.
- Der er vi stadig os selv nok. Vi har det bedst med at gøre det på vores egen måde. Sociale tilbud, faglige rettigheder, pensionsforhold - ja, der findes en lang liste over områder, hvor forholdene ikke har ændret sig.
- De forhindringer, som vi har oplevet på broen - den svenske regerings grænsekontrol i forbindelse med flygtningekrisen i 2015 og danskernes corona-lukning af Sverige her i 2020 - har været statslige beslutninger. Det har regionerne ingen andel i; men jeg synes heller ikke, at integration på et statsligt niveau ligger inden for vores ansvarsområder.
Billigere at krydse Øresund
En anden af de positive følgerne ved Øresundsbron er, at det er blevet billigere at krydse Øresund, end da der kun var færger.
Øresundsbron opererer efter markedsmæssige principper; men vi har ingen mulighed for at forhandle med de enkelte kunder og give dem særpriser. Øresundsbron betragtes som en europæisk vej - EU ser det som en almindelig vej - derfor må vi have en helt transparente prisliste.
- Vi kan godt give kunder rabat, fordi de bruger broen meget, men den rabat skal være tilgængelig for alle, der kører lige så meget, siger hun. Alle må have lige basispriser. Alle i hele Europa skal behandles lige.
Så selv om vi har en mere differentieret prisliste end Storebælt, har vi en gennemlyst prisliste.
Bestemmer selv prisen
Transportmagasinet: Kan I selv sætte prisen, eller er den lovbestemt?
- På Øresund er det ikke politikerne, der fastsætter prisen, pointerer Caroline Ullman-Hammer.
- En af de store forskelle mellem Danmark og Sverige er, at man i Danmark har mere ministerstyring. Det har vi ikke i Sverige.
- Da broen blev bygget, etablerede man et konsortium med en styrelse. Det er den styrelse, der bestemmer prisen.
Modulvogntog samme pris
Øresundsbrons mulighed for at sætte prisen har betydet, at man fra årsskiftet fjernede merprisen for modulvogntog.
- I dag betaler alle lastbiler over 9 meter samme pris. Og det er blevet en stor succes. Vi har også sænket prisen om natten. Vi mente, at det også ville være godt for miljøet, hvis vi fik spredt trafikken ud på flere timer og undgik at få lastbilerne ind i myldretiden - men det er ikke blevet så populært, som vi havde håbet. Fragtkunderne skal bruge mere tid for at lægge deres trafikker om, tror jeg.
Tilbagebetalt om 50 år
Transportmagasinet: Bliver det gratis at køre over Øresundsbron, når den er betalt tilbage?
- Det har jeg ingen anelse om, svarer Caroline.
- Det bestemmer styrelsen naturligvis i diskussion med sine ejere. Men først skal broen og landanlæggene betales tilbage. Når alt er tilbagebetalt - selve broen samt de danske og svenske landanlæg - vil der være gået omkring 50 år.
- Det er især de danske landanlæg, der er dyre. De omfattede jo både motorvej og tog til Lufthavnen. Siden har man også udvidet motorvejen på den danske side til tre spor.
Et godsspor yderligere
- I øjeblikket diskuterer man muligheden for at bygge et yderligere godsspor uden om Kastrup Lufthavn, fortæller Caroline Ullman-Hammer.
- Persontrafikken er meget påvirket af, at man har godset kørende på samme strækning gennem Kastrup Lufthavn. Derfor arbejder man på at ændre det.
Ingen store ulykker
Der har ikke været nogen dødsulykker på broen; men der har været et par alvorlige uheld.
- Der er heller ingen skibe, der har påsejlet broen. Vi har en meget høj sikkerhedsfaktor. Vores kontrol med, hvad der sker på broen, er meget omfattende. Vi har overvågning døgnet rundt.
- Det sker, at Øresundsbron må lukke, når det for eksempel stormer; men vi har også været ramt af strømafbrydelse engang - og såkaldt "kabel-sne," når kablerne til broen fryser til is. Det kan være ret farligt, når isne falder ned på vejbanen; men lukning af broen er heldigvis ret sjælden. Sidste år var broen lukket i 12 timer. Året før i tre timer.
God information
- Vi gør meget ud af at informere brugerne af broenm siger Caroline Ullman-Hammer.
- Vi har informationstavler på motorvejene ved København og Malmø. Desuden har vi en sms-tjeneste, som jeg ved, at vognmænd og chauffører påskønner. Vi bestræber os på at give vores kunder god information.
Kommende år bliver gode
Caroline Ullman-Hammer er ikke i tvivl om, at de kommende år bliver gode for Øresundsbron, også selv om hun går af som direktør med udgangen af 2020.
- Både fragt- og persontrafikken vil øges. For fragttrafikken bliver det svært at erstatte lastbil og tog; så jeg er overbevist om, at trafikkerne øges. Når Femernbælt-tunnelen kommer om nogle år, må vi forvente en kraftig stigning i fragttrafikken. Så vi må håbe, at der vi til den tid har en mere miljøvenlig trafik, hvor en større del af godset bliver fragtet på jernbane.
- Også persontrafikken vil øges. I årene efter corona-krisen vil mange mennesker vælge af køre kortere vej, når de skal på ferie. Jeg tror, at Danmark og Sverige vil være meget attraktive lande at holde ferie i - og det betyder øget trafik på broen.
- Fremtiden ser lys ud for Øresundsbron - og ja, også for mig. Øresundsbron skal have ny direktør, og jeg går på pension. Jeg skal være fri og gøre, hvad jeg vil. Selv om jeg trives jættebra i jobbet, så skal man helst slutte, når man er på toppen - er det ikke sådan, man siger?
