23948sdkhjf

Et flot blikfang til Jacob Pedersen

Fantastisk flot opbygning med finesser

Et vogntog ud over det sædvanlige er for nylig leveret til vognmand Jacob Pedersen. Vogntoget består af en Scania med Hiab kran, et Multilift kroghejs og en Nopa påhængsvogn. En SAWO KM602 650 liters grab med rotator er prikken over io’et.

Kranen er en HIAB X-HiPro 302 EP-5 med CombiDrive3 radiostyring, monteret bag førerhus. Den er i 26 ton/meter-klassen og har en hydraulisk rækkevidde på 15,1 meter. Blandt nogle af tilvalgene på kranen kan nævnes udpaknings- og parkeringshjælpen BDA, som giver en nem og problemfri betjening.

Kroghejset er et Multilift XR 22SL.53, som har en fantastisk stabilitet takket være den 195 mm lave byggehøjde. Hejset har il-gang og hurtig-tip. Bilen er udstyret med VBG’s MFC-træk, så vognmanden ikke skal ud af bilen for at koble til og fra. Combilock og trækstang styres over fjernbetjening.

Sluttelig men ikke mindst, er der leveret fra SAWOs afdeling i Stokkemarke på Lolland leveret en 3-akslet Nopa-containerpåhængsvogn med 3-vejstip og en bagende lidt ud over det sædvanlige.

Vognmand Jacob Pedersen har eksisteret i 13 år og kører traditionel vognmandskørsel med containere i København og Nordsjælland.

Se video af opbygning her: https://www.sawo.dk/da/nyheder/fantastisk-flot-opbygning-med-finesser

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078