23948sdkhjf

Engsig Transport samler sig i Ikast

Den midtjyske vognmandsvirksomhed har nu rykket alle aktiviteter til Ikast. Det skriver Herning Folkeblad.

Engsig Transport har hidtil haft administration i Sunds, mens virksomhedens biler er kørt ud fra lageret i Ikast.

Naboen i Ikast, Belodan Limtræ, er imidlertid flyttet, og dermed har Engsig Transport fået muligheden for at samle det hele på Smedevej i Ikast. Samtidig seksdobler man sit lagerareal til 6.000 kvadratmeter og får 300 kvadratmeter administration.

- Jeg sad og følte mig lidt som en løve i et bur på kontoret i Sunds. Jeg havde jo kørt lastbil i mange år, og da firmaet blev så stort, at jeg skulle bruge al min tid på et kontor, tog det mig lang tid at acceptere, at jeg skulle sidde ved et skrivebord. Når vi før kiggede ud ad vinduerne, kunne vi se et fortov og pensionister på gåtur. Nu kan vi se vores lastbiler og livet på pladsen. Jeg føler det lidt som at være vognmand igen, siger direktør Leif Engsig til Herning Folkeblad.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.143