Sommervarm asfalt sætter stopper for særtransporter
Vejdirektoratet indfører nu midlertidig spærretid for tunge transporter. Spærretiden træder i kraft fra i dag, 10. august kl. 13.
Spærretiden gælder tunge transporter med vejklasse større end 80, og gælder frem til ophævelse udsendes.
Spærretiden gælder i tidsrummet fra kl. 13:00 til 18:00 for hele landet.
Vejdirektoratet har mulighed for at udmelde spærretid for tunge særtransporter over vejklasse 80 på grund af sommervarmebelægninger i perioden mellem 1. maj og 1. oktober.
Ved lufttempratur på 25°C og solopvarmning vil asfalten typisk opnå temperaturer over 50°C, som er asfaltbindemidlets blødhedspunkt. Asfalten kan derfor blive ustabil med risiko for opsvedning og deformering (sporkøring).