Volvo Danmark fejrer flytning med åbent hus - og nye lastbiler
Fredag d. 28. august indvies det nye Volvo Truck Center og hovedkontor for Volvo Danmark med Åbent Hus arrangement for kunder og samarbejdspartnere.
Arrangementet foregår på Højager 7 fra kl. 14 til kl. 20.
Fakta om de nye faciliteter:
Bebygget areal: 10.000 m2
Grundareal: 43.000 m2
Antal medarbejdere: 135
Antal baner: 15
Reparationspladser: 40
Kl. 14:30 vil repræsentanter fra Volvo og Høje Taastrup Kommune holde indvielsestaler og det røde bånd vil blive klippet over. Derefter vil Volvo Danmark for første gang præsentere de fire nye Volvo-modeller, der blev lanceret i foråret.
Efterfølgende bliver der rig mulighed for at komme helt tæt på og ind i de nye lastbiler.
Arrangementet byder desuden på en række køretøjer fra Renault Trucks, maskiner fra Volvo Entreprenørmaskiner og personvogne fra Volvo Cars.
Der vil være åben pølsevogn, popcorn, slush ice og gode tilbud på merchandise til alle samt en række sjove aktiviteter og konkurrencer for børn.