23948sdkhjf

Ny truck er synligt bedre

Lindes nye generation af modvægtstruck kommer med forbedret synlighed

N.C. Nielsen præsenterer nu en ny generation af Linde modvægtstruck: Linde H20-H35/1202. Den nye gaffeltruck er udviklet helt fra bunden, gennemtestet med tysk grundighed og tager moderne truckteknologi til næste udviklingsniveau - både hvad angår effektivitet, brugervenlighed, sikkerhed, stabilitet og alsidighed.

Udsynet i den nye Linde gaffeltruck er stærkt forbedret. Ingeniører har fundet den rette balance mellem chassis-, kabine- og mastdesign, så truckføreren har et optimalt overblik over lasten og arbejdsområdet.

Der er smallere A-stolper, panoramaglastag, kabinedøre med glas og en række andre designmæssige forbedringer. Summen af de mange forbedringer og nye advarsels- og assist-systemer giver en langt mere sikker kørsel.

Også synlige informationer

En anden ny funktion i Linde 1202-serien er den forbedrede synlighed af informationer. Trucken kan forbindes direkte til virksomhedens flådestyringssystem.

Truckføreren får alle relevante informationer til at udføre sin opgaver. Det gælder for eksempel informationer om løftehøjde, hældningsvinkel eller data om truckens tilstand.

Kabinekomforten er samtidig blevet forbedret. Selve kabinerummet er blevet udvidet i højde og bredde, og der er blandt andet blevet bedre benplads.

Panoramaudsigten i loftet, glasdøre i kabinen og overskuelige paneler med ergonomiske finesser er også med til at øge den samlede førerkomfort i trucken.

Synlighed er sikkerhed

Som standard er en Linde H20-H35/1202 født med både Linde Curve Assist, der automatisk sænker farten ved kurvekørsel. Standard er også Linde Load Assist, der automatisk griber ind ved overlast eller hvis lasten befinder sig for langt fremme på gaflerne.

Derudover tilbydes blandt andet Linde Safety Guard, hvor truck og fodgængere advares, hvis de befinder sig inden for samme sikkerhedszone - og farten på trucken sænkes automatisk derved.

- En forbedret synlighed giver mere kontrol. Og mere kontrol giver færre arbejdsulykker, siger salgsdirektør Allan Christensen fra N.C. Nielsen.

- Med den nye Linde 1202 modvægtstruck er synligheden væsentligt forbedret overalt på trucken. Det giver en helt ny oplevelse for truckføreren, som her tilbydes de bedst tænkelige arbejdsbetingelser til en travl hverdag. Synlighed handler både om at se - og om at blive set. Dette lever trucken i høj grad op til.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.533