23948sdkhjf

Her er Guldagers nye vogn

I 2013 præsenterede vognmand Henrik Guldager og kunstner Ray Hill deres første Volvo FH ART. Dengang var inspirationen den spanske kunstner Joan Miró og det abstrakte og farvestrålende design var en revolution inden for showlastbiler. 

I foråret kom Volvo Trucks med en ny FH-model, og derfor blev Henrik Guldager og Ray Hill enige om, at det var tid til at lave FH ART version 2. Selv om der er færre farver, så er den ikke mindre farvestrålende, og designet vil i høj grad komme til at skille sig ud på de danske landeveje.

- Det der er imponerende ved dette design er, at linjerne går hele vejen igennem alle lastbilens dele, sigerer Henrik Guldager, og tilføjer:

- Det betyder, at hvis man åbner begge døre, så virker den næsten som et maleri, der hænger på væggen.

- Om folk kommer til at kunne lide den eller ej? Det er et spørgsmål om smag, siger Ray Hill, og fortsætter:

- Når man laver noget, der er ekstraordinært, så vil det dele vandene. Men jeg er utrolig glad for resultatet – det lever helt op til Mondrians principper på trods af, at det er lavet på en tredimensionel overflade med rigtig mange krumninger og fordybninger.

Mondrian, Lennon og en banan

Inspirationen til det farvestrålende design er den hollandske kunstner Piet Mondrian. Han var en af pionererne inden for den abstrakte kunst og er mest kendt for sine principper om en struktur af lodrette og vandrette sorte akser udfyldt med primærfarver.  

På siderne af førerhuset kan man finde portrætter af en anden af Ray Hills store inspirationer, nemlig John Lennon. Citatet på drejeskamlen er også fra Lennon: ”Give peace a chance”.

Øverst oppe bag på førerhuset er der malet en banan fasttapet. Den er inspireret af den italienske kunstner Maurizio Cattelans værk, der blev solgt for hele $120.000 i Miami sidste år.

På rundtur i Danmark

Volvo FH ART version 2 kommer i løbet af efteråret rundt til de danske Volvo Trucks forhandlere i forbindelse med, at de nye modeller vises frem.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125