23948sdkhjf

Efter år med flot vækst: City Container på udkig efter opkøb

City Container kom fornuftigt gennem coronakrisen takket være fleksible medarbejdere og alternative løsningsmodeller. Det har direktør Nikolaj Meyland-Smith tidligere fortalt til Transportmagasinet.

Økonomien tillader derfor, at direktøren og den øvrige ledelse fortsætter med at være på udkig efter innovative leverandører, nye samarbejdspartnere og potentielle opkøb.

- Jeg synes ikke krisen har gjort noget ved vores opkøbstanker, men vi har ikke noget konkret i kikkerten, siger Nikolaj Meyland-Smith.

Han glæder sig derfor i første omgang over, at City Container sagtens kan klare sig på egen hånd.

- Virksomheden har præsteret en flot organisk vækst: Vores årsresultat i år er i markant fremgang, med en omsætningsvækst på 10 pct., som også viser sig i en stigning på 20 pct. på bundlinjen. Så det er en sund forretning, og vi er klar hvis den rette mulighed for opkøb byder sig, siger han.

De flotte resultater er ikke blot blæk på papir; pengene bliver geninvesteret i forretningen.

- Resultatet skal bruges til for eksempel at købe nye og mere miljøvenlige biler, men også til systemer, der kan hjælpe til at forbedre vores aftryk generelt. Alle midlerne bliver investeret i forretningen, og bliver prioriteret så de bidrager til vækst af forretningen og vores koncepter.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078