23948sdkhjf

Korsør-vognmand laver millionforbedring på bundlinjen

PK Justesen A/S, der har hjemme i Korsør, vendte i 2019 op og ned på virksomhedens årsresultat.

Det fremgår af CVR-registret.

Virksomheden opnåede sidste år et resultat før skat på 6,2 mio. kr., mod et minus i 2018 på 117.000 kr. Samtidig har egenkapitalen fået et løft, fra 5,8 mio. kr. i 2018 til 10,6 mio. kr. sidste år. Driftsresultatet er dog stabilt, på 3,4 mio. kr. i 2019 mod 3,2 mio. kr. året før.

Grunden til det store udsving på bundlinjen skal findes i, at virksomheden tabte store summer på værdipapirer, som det fremgår af ledelsesberetningen i årsrapporten for 2018.

Med bundlinjen tilbage på rette spor er ledelsen da heller ikke sen til at betegne årets resultat som ’tilfredsstillende’.

Justesen-familien har drevet transportvirksomhed i syv generationer, og PK Justesen A/S ledes i dag af Henrik Justesen.

Det er ikke lykkedes Transportmagasinet at indhente en kommentar til årets resultat fra ledelsen, da denne ikke er vendt tilbage på vores henvendelse.

P.K. Justesen A/S
mio. kr. 2019 2018
Bruttofortjeneste 11,2 10,4
Resultat af primær drift 3,4 3,2
Resultat før skat 6,2 -0,1
Årets resultat 4,8 -0,2
Balancesum 82,3 70,8
Egenkapital 10,6 5,8
Antal ansatte 65 66
Regnskabsåret blev afsluttet 31. december 2019.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.126