23948sdkhjf

Arlas nye el-lastbil: Her er alle specifikationerne

Kølekassen, liften og kølemaskinen er tilpasset det elektriske køretøj, som sågar har solpaneler på taget.

Intet er overladt til tilfældighederne, når Arla kører ud med sin elektriske lastbil. Alt er optimeret til at reducere støjniveauet og holde CO2-udslippet på nul. Det har de forskellige leverandører været med til at få opfyldt.

Kølekassen er bygget hos Chereau i Frankrig, og den er bygget, så den overholder den såkaldte PIEK-standard. Det indebærer, at støjniveauet i arbejdssituationen ikke må være over 60dB.

- Det stiller krav til gulvet, forklarer Carsten Johansen fra CNA Handel, der repræsenterer Chereau herhjemme.

- Gulvet er anderledes. Det er meget støjsvagt med specielle teflon-lister på siderne, så hjulene og burene ikke skramler hen langs siden.

Transportmagasinet: Er det mønstret på gulvet, der gør det støjsvagt? Eller er der en speciel belægning på?

- Det er selve gulvpladen, der er støjsvag. Vi laver flere forskellige gulvtyper. Vi har også en glasfiber gulvtype, som er PIEK-godkendt; men Arla vælger at bruge en gulvplade af aluminium. Gulvet har også et specielt mønster, så man hører støjen transportburenes hjul.

- Chereau har udviklet den specielle rulleport, som Arla bruger. Den støjer heller ikke. Med fjernbetjeningen kan chaufføren styre både rulleporten og liften

Solpaneler på taget

På toppen af kølekassen sidder solpaneler. Det er et koncept, som Arla selv har udviklet, og solpanelerne kan stort set oplade det 24 volts batteri, som liften og rulleporten kører på.

- Distributionsbiler slider altid batterierne meget hårdt, forklarer Carsten Johansen.

- Fordi bilerne holder stille så mange gange, bliver batterierne kørt helt i bund. De kan ikke nå at lades op, før bilen stopper igen; men her kommer solcellerne batterierne til hjælp. De er faktisk med til at forøge batteriernes levetid væsentligt.

Støjsvag lift

Også Zepro-liften bag på lastbilen er tilpasset PIEK-standarden.

- Det er vores nye Z-2500 heavy duty lift. Det er den største 2½ ton lift, vi overhovedet har. Den har fået en speciel belægning, så Arlas bure med rullehjul ikke støjer på kørepladen, forklarer Jacob Skallergaard fra Zepro i Danmark.

Transportmagasinet: Hvad er det for en belægning?

- Det er en form for gummihud, vi lægger ud på liften for at få den støjdæmpet nok. Den skal samtidig være skridsikker, så vi har udviklet den støjsvage liftplade med nogle små toppe.

- El-motoren og pumpen, der driver hydraulikken til liften, er også specielle. De må heller ikke komme over 60 dB, når de kører.

Elektrisk kølemaskine

Endelig er der den specielle kølemaskine fra Carrier. Det har modelnavnet Syberia og drives af strøm, som kommer fra en generator, som kobles til bilens kraftudtag/PTO.

- Vores kølemaskine kører på el, så det var ikke så svært at få anlægget til at fungere på en ren el-lastbil. Carrier skulle dog udvikle en converter, som sidder mellem kølemaskinen og lastbilens batterier. Konverteren omformer strømmen fra batteriet til 400 volt til kølemaskinen og til 24 volt til andre funktioner.

- Fordi kølemaskinen kører på el-drift, hjælper det også med til at reducere Arlas samlede CO2-udledning.

- Men hensyn til elektriske kølemaskiner er vi kommet rigtig langt til varebils- og cateringsegmentet, fortsætter Søren Weitling.

- Til segmentet har vi både introduceret en multi-temp kølemaskine, så man kan have flere temperaturzoner i bilen , og en hybrid kølemaskine, som slår over på el, når bilen holder stille og har slukket motoren.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079