23948sdkhjf

De er gule og næsten ens

To gule og næsten ens opbygninger til Aalborg Vognmandsforregning

AVAS, Aalborg Vognmandsforretning A/S, har netop investeret i to nye Scania R 500 B8X4*4NB med specielle og næsten ens SAWO-opbygninger med kran og wirehejs.

Den ene opbygning består af en HIAB X-HiPro 408 E-6 med Jib 70X-4 og et SAWO wirehejs. Rækkevidden på denne kran, der har seks hydrauliske udskud på kranen og fire udskud på jib’en, er 26 meter.

Radiostyring på kranen er CombiDrive3 med seks funktioner. Kranen er udstyret med flere avancerede funktioner som for eksempel Advanced Duty Control (ADC), som reducerer løftekapaciteten med 10 procent, når den sjette funktion anvendes. Kranen har også Automatic Speed Control (ASC), som nedsætter hastigheden trinløst og øger løftekapaciteten tilsvarende, når kranen er belastet med mere end 90 procent.

Den anden leverede opbygning består af en HIAB X-HiPro 262 E-7 CD kran på hydraulisk aftalelig konsol. Hydraulisk rækkevidde med de syv udskud er op til 18,6 meter. Kranen er valgt med parkeringshjælp Boom Deployment Assistant (BDA) og parkeringshjælp under drejning Slew Parking Assistant (SPA) for at lette betjeningen.

På begge opbygninger er der monteret SAWO wirehejs, type CLF 432S-3W med el/pneumatisk styring fra førerhuset og to optrækshastigheder med friløb og kraftig bremse, automatisk låsning af wire samt hydraulisk hejsestop med aktivering af spærretappe over kontakt. Desuden er der saltsprederudstyr, indbygget tank emulsion til asfalt og hydraulisk saksekofanger på begge.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141