Bruger GTL i alle biler
- GTL er fint at køre med. Det soder og lugter mindre end almindelig diesel, siger John Nissum.
Hos Kudsk & Nissum tanker man i dag GTL på alle sine 21 biler. Brændstoffet er en smule dyrere afhængig af den aftale, man kan forhandle sig til.
Transportmagasinet: Hvordan er GTL at køre med?
- Det er fint, svarer John Nissum.
- Vi kan se, at det soder mindre i partikelfilteret. Desuden siger chaufførerne, at de ikke kan lugte diesel, når de står og arbejder ved kranbilerne.
- Vi synes også at kunne se, at bilerne bruger mindre AdBlue. Det er ikke noget, vi har konkrete målinger på endnu; men det er en tendens, vi har lagt mærke til.
Hidtil har Kudsk & Nissum haft GTL en lille tank hjemme på pladsen; men nu bruger de det nye Shell truckanlæg.