23948sdkhjf

Skiltevogne påkøres hver eneste uge

I løbet af det seneste år er der sket mange ulykker med skiltevogne på motorvejene. De bliver overset og påkørt for fuld fart

Branchefolk er i stigende grad bekymret. I løbet af 2020 har der været mange ulykker med skiltevogne på motorvejen. SKiltevognene er blevet påkørt af biler, lastbiler eller andre køretøjer, mens reddere og dækmontører har været i gang med at udføre deres arbejde.

- Der sker desværre rigtig mange ulykker derude, og flere af vores folk har også været vidne til nogle af dem, fortæller Lars Larsen, som er leder af Super Dæks Breakdown Center, hvor man dagligt håndterer nedbrud og sender montører ud for at udføre arbejde på eksempelvis lastbiler.

- Selv om vi tager alle de sikkerhedsforbehold, vi kan, er der desværre stadig en stor risiko forbundet med at have motorvejen som arbejdsplads

Lars Larsens kollega hos Rescue Center Danmark, Claus Ohmand Jensen, der arbejder med at uddanne personale til at kunne udføre redningsarbejde på motorvejen, genkender problemet og deler bekymringen.

- Lige nu har vi cirka en påkørsel af afspærrings- og tavlevogne om ugen. Tallet er alarmerende højt, og vi har haft rigtig mange ulykker i 2020. Vi har også haft adskillige ulykker, der ikke er blevet skrevet om i medierne. Det er desværre lidt som om, at det er blevet old news, selvom det handler om menneskeliv, fortæller han.

Nedsat arbejdsgruppe

På baggrund af ulykkerne har Vejdirektoratet nedsat en arbejdsgruppe, som arbejder på at komme med en løsning på problemet.

Det er en arbejdsgruppe, som transportminister Benny Engelbrecht henviste til i april, da han af Anne Valentina Bertelsen fra SF blev spurgt om han ville tage initiativ til at finde en akutløsning på problemet.

Arbejdsgruppen har endnu ikke afsluttet arbejdet.

Kommenter artiklen (5)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078