Branchen mødtes med ministerier efter trussel om chaufførstrejke
Af Camilla Gade
Repræsentanter for transportsektorens store brancheforeninger var fredag til møde med Miljø- og Fødevareministeriet samt Justitsministeriet. Baggrunden for mødet var den chaufførstrejke, der sidste uge truede med at lægge landets slagterier tør for slagtesvin.
Sagens kerne er, at transportører af dyr med den nuværende danske fortolkning af EU's forordning for dyretransport er pålagt et vidtstrakt ansvar for, om de dyr, som de transporterer, er egnede til transport.
Et centralt budskab fra myndighederne var, at det nye kontrolkoncept, som blev sat i værk fra 1. oktober 2020, ventes at betyde, at færre sager kommer til at gå videre fra Fødevarestyrelsens kontroller til anklagemyndigheden. I stedet er Fødevarestyrelsen i større omfang end tidligere begyndt at vejlede og give påbud i stedet for rutinemæssigt at politianmelde.
- En samlet branche sendte i enighed et meget klart til signal til ministeriet om, at det er stærkt problematisk at pålægge chauffører kæmpe bøder for et ansvar, de ikke har nogen som helst forudsætning for at kunne løfte. Når 2-400 dyr skal lastes inden for kort tid, er det ganske enkelt umuligt for en chauffør at vurdere hver enkelt dyrs tilstand – det må nu engang være landmandens ansvar, siger Anders Jessen, chefkonsulent i ITD.
99,999 procent af alle grise, der ankommer til de danske slagterier, er raske. Samtlige grise bliver kontrolleret af en dyrlæge ved ankomst. Men fordi der bliver transporteret millioner af grise hvert år, og anklagemyndigheden rejser sigtelser i alle sager, er der et relativt stort antal sager, selvom hverken chaufføren eller transportvirksomheden har et økonomisk incitament til at køre med en syg gris.
- Det giver ingen mening at straffe chaufførerne. Og hvis man indfører en praksis, hvor chaufføren er straffri – og forsætter med at rejse sager mod transportvirksomheden - vil man få mange sager, hvor chaufføren bliver tvunget til at afgive vidneforklaring mod sin arbejdsgiver. Det er selvsagt uholdbart, siger Lars William Wesch fra ATL.
DTL lagde på mødet vægt på, at problemet med den urimelige ansvarsfordeling både rammer vognmænd og chauffører, og at der skal findes en løsning for begge parter. DTL ønsker, at der skal foretages et nyt nabotjek, hvor både sanktionsniveau og – omfang indgår. Nabotjekket skal denne gang omfatte Tyskland, hvor det er branchens indtryk, at der gives lavere bøder end i Danmark.
På mødet stod det også klart, at der på den lidt længere bane er brug for en ændring af EU-forordningen. På mødet oplyste ministeriet, at den danske regering vil arbejde for en ændring af forordningen, så det grundlæggende problem løses. Ministeriet oplyste videre, at regeringen arbejder for, at det kommer til at ske hurtigere, end Kommissionen har planlagt.
