23948sdkhjf

Syv skarpe til politiets minister om særtransporter

Vi har talt med justitsminister Nick Hækkerup umiddelbart efter samrådet om særtransporter. Det blev til følgende række skarpe spørgsmål:

Transportmagasinet: Kan man forestille sig, at frustrerede transportører tager en genvej og kører uden tilladelse, når tilladelsen til særtransport ligger i en voksende sagsbunke på politiets særtransportkontor i Greve?

- Det kan jeg ikke forestille mig. Det ville jo være ulovligt. Vi skal have bragt sagsbunkerne ned og sagsbehandlingstiden tilbage, og det er der lagt et godt fundament for. Jeg har ikke fået beretning fra politiet om, at der er konstateret en overmængde af ulovlige særtransporter.

Retsfølelsen

Transportmagasinet: Der er vel en sammenhæng mellem administration og retsfølelse?

- Ja. Ligesom i retssystemet i øvrigt skal vi sørge for en sagsbehandlingstid, der ikke blive for lang, og sagsbunker ikke bliver for store.

Afviklet om to dage

Transportmagasinet: Vil de 798 sager være afviklet om to dage?

- Det kan jeg ikke love. Jeg kan love, at vi knokler på det; men jeg har ikke en prognose for, hvornår det er klaret.

- Når de nye aftaler (med kommunerne, red.) om generelle regler er på plads, kan man vende tilbage til en praksis, hvor man fra politiets side kan give tilladelser uden at foretage høring, hvis man er betrygget i, at ruten er ansvarlig.

Kontoret i Padborg

Transportmagasinet: Har kontoret i Padborg fået besked om at administrere ligesom i Greve, hvor den ny leder administrerer efter bekendtgørelsen?

- Rigspolitiet har haft møde med begge kontorer, så der er koordination på området.

Transportmagasinet: Hvordan laver man en lovmedholdelig ændring til den gamle praksis?

- Det er Færdselsstyrelsens vurdering, hvordan der kan administreres og hvordan nye regler skal være. Og Færdselsstyrelsen er ikke mit ressort.

Bred fortolkningsmulighed

Transportmagasinet: Færdselsstyrelsen tale om brede fortolkningsmuligheder, men det er næppe det samme som før august?

- Administrationen i Padborg kan muligvis optimeres, men i Greve - efter at man gik over til at foretage høring i alle sager - har man nu fundet et niveau og administrationspraksis, som sikrer de forskellige hensyn.

Optimering i Padborg

Transportmagasinet: Optimering i Padborg?

- Der vil man selvfølgelig også se på, om den måde, som man har gjort tingene på, er præcis som det skal være. Administrationen skal selvfølgelig være inden for lovens rammer, men den skal også være så smidig som vel muligt.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078