Mink-vognmænd blev truet
Én af de vognmænd, der har kørt døde mink til massegrave ved Nr. Felding ved Holstebro, blev tirsdag udsat for trusler.
Det skriver Holstebro-Struer Dagblad.
- Vi fik en trussel ind mod en af vognmændene, så arbejdet ved nedgravningsområdet blev ved aftenstid midlertidigt indstillet, forklarer Martin Løye politiinspektør ved Midt- og Vestjyllands politi, til Holstebro-Struer Dagblad.
Grundet truslerne blev lastbilerne blev midlertidigt sendt videre til minkgravene ved Karup. Arbejdet ved Nr. Felding blev dog genoptaget onsdag morgen, efter politiet var kommet frem til, at det var sikkert at fortsætte.
Politiet vil ikke komme med nærmere informationer men bekræfter overfor avisen, at der er tale om verbale trusler.