Et bredt postforlig bliver uden pakkeafgift
En pakkeafgift står centralt i forhandlingerne om finansiering af Postnords underskudsgivende varetagelse af befordringspligten, der skønnes at koste omkring 300 millioner kroner om året. Det svarer til mellem en og halvanden krone pr. pakke i såkaldt udligningsafgift.
- Pakkeafgiften er en virksomhedsskat til at redde Postnord. Jeg kan simpelt hen ikke se fornuften i, at GLS skal betale for Postnords postbefordring, siger MAF Niels Fl. Hansen (K).
Han foreslår at fjerne bagatelgrænsen for moms af pakker fra Kina under 80 kroner. Det vil give mere end behovet. Imidlertid har regeringen lagt beslag på de 325 millioner kroner, det vil give, til finanslovforhandlingerne.
- Jeg har også foreslået at fjerne momsfritagelsen for Postnord, så der var fuldstændig ens konkurrencevilkår på hele markedet. Alle de firmaer, der konkurrerer på postmarkedet, betaler moms. Kun Postnord betaler ikke moms.
Endelig ønsker Niels Fl. Hansen vandtætte skotter mellem Postnord og Postnord Logistics, så der ikke kan kanaliseres statsstøtte fra det ene område til det andet.
Konservatives nøglerolle
Forhandlingskredsen omfatter Radiale Venstre, SF, Konservative, Venstre og DF samt regeringspartiet Socialdemokratiet. De tre første partier stemte for en ekstra bevilling til Polstnord i december på 112 mio. kr.
De Konservative sikrede dengang regeringen et snævert flertal for en økonomisk redningskrans til Post Nord, og har derfor også en nøglerolle i de videre forhandlinger.
- Jeg har sammen med ministeren sørget for, at V og DF er med, for vi vil gerne have en bred aftale, siger Niels Fl. Hansen; men det bliver nok blive svært med regeringens oplæg til pakkeafgift. Den bakker Konservative nemlig ikke op om.
Venstre: Nej til afgift
Hos et andet oppositionsparti Venstre er holdningen lige så stejl.
- Vi vil ikke have nye afgifter på erhvervslivet. Vi er godt klar over, at der skal findes en finansiering for Postnord; men det må findes via en portostigning eller på finansloven. En afgift på pakker er "no go" for vores vedkommende, erklærer Kristian Pihl Lorentzen (V).
Ifølge Berlingske Tidende lægger regeringen op til en afgift på alle pakkeforsendelser på 1,25 kr. i 2021 og 85 øre i 2022.
Radikale: Ja til afgift
Udgangspunktet for Det Radikale Venstre er, at hele landet skal have brevudbringning - og at det skal finansieres.
- Prisen for befordringspligten vil vi finansiere ved at lægge en afgift på pakker. Det bliver sikkert en krone pr. pakkeforsendelse, og det er pakkeudbringere selvfølgelig kede af, siger transportordfører Rasmus Helveg Petersen (R).
- Regningen skal dækkes, og hvis den ikke skulle dækkes af en pakkeafgift, skulle den dækkes af skatteyderne. Ingen har lyst til at betale regningen, men ingen betvivler, at vi skal bruge penge på at få bragt breve ud til tyndt befolkede egne, fortsætter Rasmus Helveg Petersen
- Det drejer sig om at få gjort regningen så lille som muligt, og den kan måske bankes ned til 200 mio. kr.
De radikales transportordfører ønsker, at den befordringspligtige aktivitet lægges i et separat selskab, så man får et klart billede af omkostningerne.
Transportmagasinet: Kan man ikke et klart billede af omkostningerne i dag?
- Der findes nogle tal, og der findes folk, som anfægter tallene, svarer Rasmus Helveg Petersen.
LA: Hæv portoen
Tidligere transportminister Ole Birk Olesen (LA) inviteres ikke til forhandlinger om Postnord. Han må nøjes med at se til fra sidelinjen, fordi Liberal Alliance ikke stemte for de ekstra bevillinger til Post Nord i december 2019.
- Regeringens udspil monopoliserer brevudbringning på et statsselskabs hænder, selv om flere virksomheder skulle have lyst til at stå for opgaven, fremhæver han.
- Den største del af brevposten sendes af det offentlige, forsikringsselskaber, banker osv. De har penge nok. Hvorfor skal deres postleverancer delvis betales af skatteyderne via en afgift? spørger Ole Birk Olesen - og svarer selv på sit retoriske spørgsmål:
- Den socialdemokratiske regering kan godt lide sådanne statslige selskaber. Jeg mener, at den danske stat bare skal sælge sin ejerandel af det svensk-danske postselskab.
Forbilledlig atmosfære
Det er et hårdt opgør om statslig erhvervsdrift, men også sobre forhandlinger. Niels Fl. Hansen kvitterer offentligt for transportminister Benny Engelbrechts (S) tilgang.
- Det forhandlingsrum, der er i Transportministeriet, er ualmindeligt godt - også i forhold til hvad jeg ser i andre ministerier. Det er ikke sikkert, at vi bliver enige; men vi er i hvert fald ikke uoplyste. Der er ordentlighed over ministeriets oplysninger. Den ros skal man huske at bringe til ministeren i denne tid, slutter Niels Fl. Hansen.
Endnu ingen ny forligskreds
S-regeringens oprindelige ambition var en postaftale, der skulle være trådt i kraft 1. juli i år. Det bliver med forsinkelse på grund af corona-pandemien.
Den gamle postaftale blev indgået den 3. maj 2016 af den daværende V-regering med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Det radikale Venstre, SF og Det konservative Folkeparti.
Tre af disse partier, nemlig V, DF og LA, har afvist ekstratilførsler til Postnord.
Svensk udredning om et par år
I Sverige har regeringen igangsat en udredning om mulige finansieringsmodeller for den samfundsbegrundede posttjeneste, når den ikke længere kan finansiere sig selv. Siden år 2000 er den svenske brevmængde faldet med 47,3 pct.
De danske postordførere har ikke tid til at vente på den svenske betænkning. Udrederen Britt Bohlin skal først aflevere sin rapport i januar 2023.
Rigsrevisionen gransker
Herhjemme er Rigsrevisionen i gang med en todelt undersøgelse af Postnord’s datterselskab Post Danmarks regnskabspraksis. Den ene del beskæftiger sig med, om Post Danmarks har overholdt gældende regler. Den anden del fokuserer på Transportministeriets tilsyn med Post Danmarks overholdelse af vilkår for befordringspligten, herunder tilsynet med opgørelse og dokumentation af omkostningerne til at opfylde befordringspligten.
Konsulentvirksomheden Deloitte kom i marts 2020 med en undersøgelse, der frikendte Post Danmarks ledelse og drift af virksomheden, herunder samarbejdet mellem Post Danmark A/S og PostNord Logistics A/S. I december hævdede en anonym afsender, at der skete ulovlig anvendelse af statsstøttemidler.
EU-sag om statsstøtte
ITD og Danske Fragtmænd har rejst en sag ved EU-domstolen i Luxembourg mod Kommissionen om den danske statsstøtte til Postnord Logistics. Sagsøgerne kræver, at kommissionens godkendelse annulleres.
Der var mundtligt retsmøde den 22. oktober.
- EU-Kommissionens primære argument er, at det ikke er staten, der har skudt penge i PostNord Logistics, da det er sket via moderselskabet PostNord Group. Det er en meget mærkelig tankegang, at et 100 procent statsejet selskab, som PostNord Group, ikke skulle agere på statens vegne, og det vil vi udfordre ved EU-domstolen, forklarede adm. dir. Carina Christensen, ITD, i en pressemeddelelse den 29. juni om sagsanlægget.
