23948sdkhjf

Hurtig levering af kranbil

Palfingers nye koncept PALdrive sikrer, at materiel, kan leveres hurtigst muligt.

- Vi har fået det, vi ønskede os. Så vi er meget tilfredse.

Sådan siger murermester og direktør Henrik Dahl Pedersen fra firmaet J. Ole Pedersen (JOP) i Kvistgaard, Nordsjælland.

Virksomheden investerede i efteråret i en grydeklar løsning fra Palfinger Danmark, der indebærer, at lastbil og kran monteres i en samlet enhed hos Palfinger´s Mounting Competition Center (MCC) i Østrig og leveres færdigopbygget fra fabrikken - klar til brug.

Konceptet hedder PALdrive. Den store fordel er, at vognmanden får en nøgleklar lastbil og påmonteret kran med meget kort leveringstid i forhold til en traditionel løsning, hvor køretøjet opbygges på traditionel vis.

- Det er en kæmpe fordel for os. Der er jo fuld fart på byggeriet i øjeblikket, så vi har rigtig mange opgaver i ordrebogen og har derfor løbende brug for nyt materiel, der kan leveres så hurtigt som muligt, fortæller Henrik Dahl Pedersen.

- Vores strategi er at byde ind på alle opgaver; men det kræver naturligvis, at vi så også har materiellet til at løse opgaven. Så PALdrive-konceptet med hurtig levering passer perfekt til os.

- Vi udfører en bred vifte af arbejdsopgaver inden for murerbranchen. Vores speciale er store murerarbejder, flise- og klinkearbejde, samt naturstensarbejder til nybyggeri.

Godt fra start

Palfinger Danmark´s salgschef for Syd- og Vestsjælland, Lars Hansen, er glad for de nye muligheder for at kunne levere materiel, der er klar til brug langt hurtigere end tidligere.

- Vores nye koncept, PALdrive, er kommet godt fra start. Vi er stolte af at kunne tilbyde nøgleklare opbygninger, som hurtigt kan løse kundernes behov - når de skal bruge materiel her og nu, siger Lars Hansen.

Tæt samarbejde med Scania

Ved leverancen til JOP har Palfinger Danmark samarbejdet tæt med Scania omkring opbygningen i Østrig. Scania leverede lastbilen, en Scania P360B 6x2, mens Palfinger sørgede for kranen. Det hele blev skruet sammen hos Palfinger i Østrig.

Kranen er Palfingers PK 26.002 EH, hvor den maksimale hydrauliske rækkevidde er 14,4 meter. PK 26.002-EH er en yderst fleksibel kran i mellemklassen, der blandt andet udmærker sig ved også at kunne arbejde på svært, tilgængelige steder for eksempel i tæt bebyggelse, hvor pladsen er trang.

Stor præcision

PK 26.002-EH er blandt andet udstyret med Palfingers avancerede HPSC-system, High Performance Stability Control, der ved hjælp af avancerede sensorer og kranens computer konstant overvåger støttebenenes position og blandt andet sikrer, at køretøj og kran ikke vælter.

"Det er et fint produkt, og funktionerne er nemt tilgængelige. Vi oplever, at der er en stor præcision. Så vi er meget tilfredse med løsningen og har allerede besluttet os for, at vi fremover også vil bruge Palfinger som leverandør af vores materiel.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.203