23948sdkhjf

Godstrafikken holdt hånden under Øresundsbroen i coronaår

Mens corona betød et markant fald i personbilstrafikken over Øresund det foregående år, holdt godstrafikken sig på næsten sammen niveau som året forinden.

Det viser den netop offentliggjorte årsrapport.

Antallet af varevogne steg med 3,8 pct., antallet af lastbiler faldt med 1,4 pct., og den samlede godstrafik faldt med 0,6 pct.

– Godstrafikken har rullet støt over broen under hele pandemien, hvilket er positivt, både for konsortiets resultat, og fordi vigtige leverancer har kunne fortsætte i begge lande. Vores mere attraktive priser for lange modulvogntog har bidraget positivt for både virksomhederne og miljøet, siger Linus Eriksson, administrerende direktør for Øresundsbron.

Faldt med 60-70 procent

Vejtrafikken i årets første ti uger var på niveau med det foregående år, men efterfølgende påvirkede coronapandemien Øresundsbroens trafik og indtægter resten af året.

Personbiltrafikken på Øresundsbron faldt med 41,7 pct. i forhold til 2019 – herunder faldt fritidstrafikken med 44 pct., kontanttrafikken med 51,8 pct., og erhvervstrafikken med 48,5 pct., mens pendlertrafikken havde det mindste fald med mindre end 27 pct.

I løbet af marts og april faldt den samlede trafik med 60-70 pct. i forhold til samme periode sidste år. Fra midten af maj begyndte trafikken langsomt at stige igen, og genopretningen fortsatte i løbet af sensommeren, da de skærpede indrejseregler delvist blev lettet, men efter øget smittespredning og nye restriktioner faldt trafikken igen i efteråret.

En tredjedel skåret af bundlinjen

Faldet i trafikken har sat spor i regnskabet, hvor vejtrafikindtægterne faldt med 487 mio. kr. til 985 mio. kr. Resultatet var et overskud på 801 mio. kr., før værdiregulering, svarende til et fald på 459 mio. sammenlignet med 2019. Jernbaneindtægterne er indekseret og blev derfor ikke påvirket af coronapandemien.

Konsortiets driftsomkostninger faldt fortsat – fra 259 til 249 mio. kr., mens finansieringsomkostningerne til gengæld var 57 mio. lavere og endte på 122 mio. kr. Øresundsbroens finanser er ifølge virksomheden fortsat robuste, og tilbagebetalingsperioden, som har en lang tidshorisont frem til senest 2050, anses for at være upåvirket af årets resultater.

– Trafikken og integrationen er blevet sat tilbage i tiden under pandemien. Som det forløbne år har lært os, er vi nødt til at skabe forudsigelighed og enkelhed for alle på begge sider af sundet, idet der stadig er et stort uudnyttet potentiale i den fælles Øresundsregion, siger Linus Eriksson.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094