23948sdkhjf

På trods af lavere afgifter: Vognmand fravælger el-varebiler

- De nye bilafgifter giver el-drevne varebiler en fordel; men de er ikke konkurrencedygtige nok, siger Thomas Jensen, som er formand for Specialforeningen for Kurer- og Varebilsdistributører (SKV) og adm. direktør for Rødekro Kurér A/S.

Registreringsafgiften er faldet for elektriske varebiler; men det er ikke nok for den type kørsel han har i sit firma.

- Rækkevidden for en elektrisk varebil er 100 km, tophastigheden er omkring 90 km/t og opladningen tager 500 minutter. Desuden vejer en elektrisk varebil mere end en almindelig disel-varebil, så der er plads til færre pakker ombord.

- Elektriske varebiler er kun relevant til kørsel i storbyerne, lyder hans dom.

Fortaler for biogas

Derimod er han fortaler for biogas som grønt alternativ, men det er 30 procent dyrere end diesel, og biogas er belagt med en fast afgift.

- Jeg vil gerne være med til biogas, men det kræver bare, at vi har råd til at køre med det. Vi kan købe dieselolie med min rabataftale til omkring 7½ kr. pr. liter, mens vi skal give 12½ kr. pr. kg gas. Desuden kører gasbilen lidt kortere end diesel-bilen, og den vejer også lidt mere, siger Thomas Jensen.

- Den meromkostning slår biogasbiler ud i konkurrencen, fordi fakturaen til kunden bliver for høj.

Store miljøfordele

Han har haft fremragende prøveture med biogasdrevne varebiler i Italien, hvor kørsel med biogas koster det halve i forhold til dieselolie.

Bilen larmer mindre, de bidrager positivt til CO2-regnskabet, og - som han anfører - i byerne renser partikelfilteret også de andres luft. Kun den megahøje afgift herhjemme forhindrer Thomas Jensens firma i at skifte til biogasbiler - også selv om de er dyrere end konventionelle varebiler i indkøb.

- Hidtil har hverken regering eller politikere ikke været lydhør over for dette argument. De taler kun om el.

- Afgifterne skal fjernes helt for varebiler, der kører gods mod betaling. Alt andet vil være uretfærdigt. Lastbilerne betaler jo ikke afgift, slutter Thomas Jensen.

Biogas kun til industri

Klimaminister Dan Jørgensen (S) forklarer i et svar til Carsten Kissmeyer (V) og Kim Valentin (V) om netop biogas i varebiler, at et større forbrug af biogas i transportsektoren vil reducere forbruget af biogas i energi- og industrisektoren. Det vil blot medføre, at disse sektorer øger forbruget af naturgas tilsvarende.

Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078