Tacho Online – Et værdiskabende værktøj for vognmænd
Med mere end 1200 virksomheder, 13.000 køretøjer, 24.000 chauffører og 1,7 millioner køre- og hviletidsfiler har Tacho Online etableret sig som Nordens førende digitale platform, når det drejer sig om hosting, analyse og rapportering af køre- og hviletidsdata. Løsningen er udviklet i tæt samarbejde med vognmændene, hvorfor den tager højde for mange af de udfordringer, som brugerne oplever på daglig basis.
Struktur og gennemsigtighed
Tacho Online er et overskueligt og brugervenligt værktøj, som hjælper med at indsamle og hoste data fra førerkort og takografer, så du er godt forberedt til næste virksomhedskontrol.
”Som det eneste system på markedet sørger Tacho Online for at kontrollere, at alle dataene hentes hjem. Mange oplever det som en stor udfordring at logge det rigtige virksomhedskort ind og ud af takografen, hvilket vores løsning tager højde for, så man undgår store bøder for manglende køre- og hviletidsdata” udtaler Carl Peter Frederiksen, adm. direktør i TungVognsSpecialisten.
I Tacho Online præsenteres vognmanden for et dashboard med advarsler, kommende eller overskredne frister, mens samme overbliksbillede automatisk sendes i en mail virksomhedsadministratoren hver mandag morgen.
”Man kan sige, at Tacho Online er et vindue ind til din virksomhed. Det giver dig oplysninger om, hvad du som vognmand skal være opmærksom på – blandt andet løbende forhold omkring køre- og hviletidsreglerne eller chauffører og køretøjer, der ikke er oprettet,” forklarer Hans Greve Brandenborg, hotline- og supportmedarbejder hos TungVognsSpecialisten.
Merværdi med pluspakke
TungVognsSpecialistens seneste skud på stammen er udvidelsen Tacho Online+, der indtil videre indeholder et medarbejder-, mærkedags- og arbejdstidsmodul, som skaber øget værdi for vognmændene.
”Hvor standardversionen af Tacho Online er en need-to-have løsning, så indeholder pluspakken forskellige nice-to-have moduler. Medarbejdermodulet kan holde styr på alle medarbejderforhold i transportvirksomheden, mens mærkedagsmodulet giver påmindelser om vigtige datoer. Det mest centrale er dog arbejdstidsmodulet,” fortæller Carl Peter Frederiksen og fortsætter:
”Arbejdstid har tidligere været overenskomststof, men fra februar 2022 er myndighederne blevet pålagt at kontrollere overholdelsen af arbejdstidsreglerne. Det kommer til at give udfordringer i en hel del transportvirksomheder. Vi har derfor udviklet et modul, som holder styr på, at arbejdstidsreglerne for chauffører overholdes, så vognmanden kan komme på forkant med reglerne og dermed slipper for at skulle betale store erstatningsbeløb,” slutter han.
OM TUNGVOGNSSPECIALISTEN APS:
TungVognsSpecialisten er en rådgivningsvirksomhed ejet af brancheorganisationen Dansk Transport & Logistik (DTL), der tilbyder Tacho Online som en del af medlemskontingentet. Løsningen er udviklet af medarbejdere med mange års erfaring fra Rigspolitiets Tungvognssektion og i tæt samspil med brugerne.
Læs mere på www.tungvogn.dk og www.tachoonline.dk
DÉT SIGER BRUGERNE OM TACHO ONLINE:
”Når chaufførerne kommer ind i bilerne og stikker deres førerkort i takografen, bliver det automatisk aflæst, så de ikke skal tænke mere på det. Vi får rapporterne ind på kontoret og kan på startsiden se, hvis der er kommende frister eller overskridelser, som vi skal reagere på. På den måde er Tacho Online nemt at bruge i hverdagen, og det giver et super godt overblik.”
– Martin Hummel, direktør i Kai Andersens Eftf. A/S
”Tacho Online er et kanon system, som vi ikke kun benytter til at holde styr på køre- og hviletid, men også kursusbeviser, mærkedage og andre ting. Det er derfor et godt styreredskab, der gør det muligt at planlægge tingene i god tid. Jeg har selv bidraget med nogle input, som er blevet implementeret i løsningen, der generelt har gjort den daglige drift meget nemmere.”
– Michael Palle, direktør i Palles Fragt A/S