23948sdkhjf

Nordjysk vognmand gik tilbage i coronaår

Den nordjyske vognmandsvirksomhed BN Transport i Hjørring lagde sidste år godt fra land på toplinjen, men måtte se vækstfoden slippe speederen på indtjeningen i et år præget af corona.

Mens bruttofortjenesten voksede med over 400.000 kr. til 17,1 mio. kr., tog bundlinjen et fald på 39 pct. til knap 1 mio. kr. før skat. Det fremgår af årsregnskabet for 2020, som blev offentliggjort tidligere på måneden.

Årsagen skal bl.a. findes i stigende personaleomkostninger og et betydeligt fald i andre finansielle indtægter, som flere virksomheder på tværs af brancher har mærket til i 2020.

Alligevel - eller måske netop derfor - holder direktør Bjarne Hjort Nielsen snuden i sporet.

"Udbruddet af covid-19-virussen og de indførte restriktioner har ikke i betydende grad påvirket årets aktiviteter og økonomiske udvikling. Årets udvikling og resultat anses under disse omstændigheder for at være tilfredsstillende," står der i ledelsesberetningen.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra BN Transport til regnskabet.

BN Transport A/S, Hjørring
Mio. kr. 2020 2019
Bruttofortjeneste 17,1 16,7
Resultat af primær drift 1,1 1,5
Resultat før skat 1 1,6
Årets resultat 0,8 1,2
Balancesum 20,7 17,4
Egenkapital 6,1 5,8
Antal ansatte 33 31
Regnskabsåret blev afsluttet 31. december 2020.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08