23948sdkhjf

Dyrere benzin og diesel giver højeste inflation i to år

Det blev dyrere at tanke i marts, hvor priserne steg på benzin og diesel. Det var medvirkende til, at forbrugerpriserne - også kendt som inflationen - steg 1,0 procent fra marts sidste år. Det viser tal fra Danmarks Statistik.

Inflationen er et udtryk for udviklingen i priserne over tid. Når inflationen stiger, får forbrugerne mindre for de samme penge. Men man vil gerne have en lille, stabil inflation i økonomien, fordi det holder gang i forbruget.

Forbrugerpriserne har fået et nøk op i marts, efter at inflationen i februar var på 0,6 procent. Stigningen er den højeste på årsbasis i to år.

Det er dog stadig under, hvad mange opfatter som det normale niveau på 2 procent, påpeger Niklas Praefke, cheføkonom i Ledernes Hovedorganisation.

- Konkret betyder en inflation på 1 procent, at en typisk dansk familie med to voksne og børn i dag må betale 4550 kroner mere (om året, red.) for de samme varer og tjenester end for et år siden, skriver han i en kommentar.

/ritzau/

Kilde: /ritzau/

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109