Flot opbygning til Allerød
I denne uge blev Kolding Lastvognscenter (KLC) færdig med en opbygning med et KLC hejs og en Palfinger kran på et Volvo FMX-chassis til vognmand Knud Bering Transport & Kraner i Allerød. Kranen er en PK 37.002 Tec 7 med faste støtteben. Wirehejset er et KLC 25 ton wirehejs. Desuden er der monteret et VBG 795 anhængertræk m. luft og en lukket bagende med manuel udskudskofanger.
Bilen har fire åbne boggie kasser. Batterier er bygget ind i et skab i venstre side foran. Ellers er der flere skabe på chassiset. I venstre side er det et skab med to skuffer og et trin i lågenog et skab med to skuffer. Forrest i højre side er der et skab med en hylde.
Bilen har parlock skærme og tre aksler. Der er monteret stigeholder og stige i højre side ved kranen. Der er kost og skovl i venstre side ved kranen. Endelig er der en netramme højre side. Sidst men ikke mindst er bilen lukket med alu-skørter på siderne og mellem akslerne samt alukseret dørk ovenpå skabe og hejs.
Startet som maskinstation
Virksomheden begyndte i 1956, da Knud Bering slog sig ned og etablerede maskinstation. Herfra blev der mejetærsket, pløjet og udført andre opgaver for landmænd i lokalområdet.
Omtrent 10 år senere valgte Knud Bering, at udvide sin forretning. Det skete i forbindelse med indkøb af en rendegraver, som betød flere opgaver inden for byggeriet. Opgaverne inkluderede blandt udgravning til, og støbning af sokler.
Der skulle gå lidt over 10 år igen, før Knud Bering skiftede spor. I 1976 valgte han nemlig at opføre et værksted, hvor der blev repareret maskiner i mange forskellige afskygninger. Det var også i forbindelse med værkstedet, at den første lastbil blev købt til i 1979. Siden da er vognmandsvirksomheden eskaleret.
Allerede i 1978 blev virksomheden til et familieforetagende, da Knud Berings ældste søn Mads kom ind i virksomheden. Det skete ved en fusion med Mads’ egen virksomhed.
I 1986 kom yderligere en søn ind i virksomheden, da Hans blev en del af foretagendet. Det var i den forbindelse, virksomheden blev omdannet til selskabet Knud Bering A/S. Samtidig dannede selskabet udgangspunkt for et generationsskifte, som i dag er gennemført.