23948sdkhjf

Andres vilde kørsel koster 28 ejere bilen

De nye regler om såkaldt vanvidskørsel har betydet, at flere end 50 biler indtil nu er blevet beslaglagt.

I 28 ud af 53 tilfælde er køretøjet ejet af en anden end den bilist, der har siddet bag rattet og kørt vildt og farligt. Det viser tal fra Rigspolitiet.

Lovændringen har virket siden 31. marts. Og erfaringen er altså, at ganske mange bilejere må døje med konsekvensen af, hvad andre har gjort ude i trafikken.

Beslaglæggelsen sker straks og er et foreløbigt indgreb. Først ved en dom afgøres det, om ejeren endegyldigt må sige farvel til bilen.

En af betingelserne for at leve op til begrebet vanvidskørsel er, at hastigheden er overskredet med 100 procent.

/ritzau/

Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078