Ny salgschef for lastbiler
Steffen Andreasen afløser Jim Jensen hos Autohuset Vestergaard i Grindsted.
Steffen W. Andreasen, 41 år, tog 1. maj over som salgschef i hos Autohuset Vestergaard i Grindsted. Han afløser Jim Jensen, som har valgt at sætte sig på den anden side af skrivebordet i et job med tilknytning til vognmandsbranchen.
Steffen startede hos Autohuset Vestergaard i marts og har dermed kørt parløb med Jim i et par måneder. Steffen er allerede nu kommet godt ind i jobbet og har allerede solgt de første nye Volvo-lastbiler, lyder de seneste meldinger.
Steffen bor i Grindsted og er dermed en del af lokalsamfundet og det område, han arbejder i.