23948sdkhjf

Politiet skal have nye indsatskøretøjer – se hvad de vælger

Rigspolitiet har indgået en rammeaftale med MAN Truck & Bus Danmark om indkøb af varebilen MAN TGE som indsatskøretøj for politiet.

Der er tale om en mangeårig rammeaftale med Rigspolitiet, hvor man i de næste mange år, vil se MAN TGE 4.180 som det nye indsatskøretøj rundt i alle landets politikredse.

Rammeaftalen er kommet i stand efter at MAN har budt ind på Rigspolitiets offentlige udbud.

Hos MAN Danmark vækker aftalen både glæde og stolthed, og man er klar til at begynde med de første leverancer allerede i år.

Det oplyser Dennis Guldhammer, der er udbud- og kontraktchef hos MAN, og Jan Møllerskov Nielsen, der er Sales Manager Fleet & Van.

- De nye indsatskøretøjer er ombygget på basis af varebilschassiset MAN TGE. Bilerne har undergået store ombygninger, for at blive tilpasset Rigspolitiets krav. Bilerne har plads til otte personer inklusiv føreren. Desuden er der skabt plads til en masse af politiets specialudstyr.

Komfortpakke med luksussæder

- Da politiet ofte tilbringer mange timer i bilerne, har vi valgt den rette komfortpakke, fortæller Jan Møllerskov Nielsen.

- Både chauffør og passagerer er sikret med de bedste sæder på markedet. Der er også indbygget airconditionanlæg i bilen, så man er sikret den rette temperatur alt efter årstiden.

Bilerne er blevet forstærket på udvalgte punkter, så de kan klare de mange krævende opgaver, som politiet kommer ud for.

- Kørertest har vist, at den gennemprøvede TGE bestod på alle fronter. Desuden har Politiet godkendt det set-up vi har lavet med fokus på sikkerhed og det rette dækvalg.

De første enheder er opbygget og forventes leveret til politikredsene rundt omkring i landet allerede i år.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.204