23948sdkhjf

Vognmænd i Nordsjælland jubler - alle ønsker opfyldt

- Jeg kan næsten ikke få armene ned. Det er en drøm, der går i opfyldelse. Det har vi ventet på i mange år.

Sådan siger Ole Frederiksen, der er formand for den nordsjællandske Nordre Birk Vognmandsforening. Gårsdagens forlig om infrastruktur sikrer nemlig, at Hillerød-motorvejen bliver bygget færdig. Det samme gør Frederikssund-motorvejen.

- Det har vi kæmpet for i årevis. Nu sker det. Og samtidig har Folketinget besluttet, at det skal være gratis at køre over Kronprinsesse Marys Bro i Frederikssund fra årsskiftet.

- Det er utroligt, men alle vores ønsker bliver opfyldt med dette infrastrukturforlig, siger Ole Frederiksen, som i år træder af som formand i vognmandsforeningen. Det sker, når årets generalforsamling holdes den 25.september på Skævinge Kro.

- Det er fantastisk at slutte med disse gode nyheder. Det kan nærmest ikke blive bedre.

Ole Frederiksen har vært med i bestyrelsen i Nordre Birk Vognmandsforening i mere end 40 år. De seneste 14 år har han været formand.

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095