23948sdkhjf

Nye toldregler forsinker pakker fra ikke-EU-lande

PostNords kunder må vente længere end normalt på pakker fra lande uden for EU.

 Mange venter lige nu ekstra længe på deres pakker og breve fra lande uden for EU.  Det oplyser PostNord i en pressemeddelelse.

Ifølge PostNord skyldes problemerne en blanding af nye toldregler og bøvl med internationale IT-systemer. Det skaber længere ventetid for kunderne.

- Desværre har der været en del problemer med systemet. Det betyder, at vi lige nu er bagud med at fortolde forsendelser, udtaler Michael Frølich, vice president i PostNord.

- Lige nu er omkring 3.500 sager er forsinket.

Lang telefonkø

Mange kunder henvender sig til PostNords kundeservice, og det skaber "ualmindelig lang telefonkø og ventetid".

- Vi arbejder stenhårdt for at besvare de mange henvendelser på telefon og via sociale medier, siger kundechef i PostNord, Henrik Larsen.

- Desværre kan vores kundeservice ikke hjælpe med at få forsendelserne hurtigere gennem toldprocesserne.

Mangelfulde data

Ifølge PostNord skyldes de forsinkede forsendelser blandt andet, mangelfulde og forkerte data fra internationale netbutikker.

Det gør, at toldopkrævningen til kunderne i Danmark ikke kan sendes digitalt, men sker via brev. Derfor går der længere tid, oplyser PostNord.

Inden udgangen af august

Ifølge Michael Frølich forventer PostNord at have problemerne løst inden udgangen af august.

Han opfordrer alle kunder til at downloade PostNords app. I den kan man løbende holde sig orienteret om sin forsendelse. Desuden kan man modtage sin faktura og betale via appen.

/ritzau/

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079