23948sdkhjf

Smarte forsyningskæder kan minimere eftekt af katastrofer

Forsyningskæderne er aldrig konstante. De er i bevægelse hele tiden – og det er ikke kun covid-19 pandemien, der er på spil. Katastrofer som tsunamier, skovbrande og oversvømmelser hærger med jævne mellemrum visse dele af kloden og sætter forsyningskæderne ud af spil. Også ændringer i forbrugernes købsadfærd skaber forstyrrelser i forsyningskæderne.

Konstante katastrofer og adfærdsændringer tvinger virksomhederne til at overveje, hvordan de kan justere og tilpasse deres supply chain kapacitet. Problemet er, at katastrofer og forbrugeradfærd er svære at forudsige. Ikke desto mindre er det muligt at forberede sin organisation, så ens supply chain påvirkes mindst muligt af disse begivenheder.

- Det handler først og fremmest om at adresserer de sårbare dele af ens organisation, fortæller Carsten Lundin fra IT-virksomheden Blujay Solutions.

- Man skal vurdere og forbedre de interne processer i virksomheden.

Allerede før covid-9 interesserede mange virksomheder sig for værktøjer, der kunne skabe overblik over forsyningskæderne. IT-programmer, SCM-systemer og kunstig intelligens er blevet forsøgt med blandet held. Covid-19 pandemien har gjort sådanne værktøjer uundværlige.

Mange forskellige værktøjer
I dag findes der mange forskellige teknologier og data, som kan være med til at beskytte virksomhedernes forsyningskæder.

- Udfordringen for virksomhederne er at bruge de rigtige data og applikationer, forklare Carsten Lundin.

- Nogle af værktøjerne er ikke nødvendigvis nye eller banebrydende. Det vigtige er, at de skal skabe overblik og overskuelighed.  De skal gøre det muligt, at man kan bevare kontrollen med ens produktionskæde og forsyningskæde. Man skal kunne spore sine aktiviteter – lige fra anskaffelse af råvarer til den endelige levering af de færdige produkter til kunden – uanset hvor i verden de befinder sig. Flere og flere undersøger alle aspekter af deres forsyningskæde for at bestemme de strategier, der kan modvirke forsinkelser eller forstyrrelser.

- Konstant forbedring af egne strategier er en del af arbejdskulturen. Selvrefleksion er blevet et vigtigt punkt.

Blockchain
Derudover bliver blockchain i stigende grad brugt til at skabe fuld synlighed i vigtige områder som forsyningskæden, etik, ansvarlighed og bæredygtighed.

- Blockchain er som en database, hvor transaktioner bliver gemt, siger Carsten Lundin.

- Det kan være alle typer af transaktioner, lige fra betalinger med en digital valuta til data eller data om ejendomshandler eller indgåelse af kontrakter.

- Interessen for blockchain stiger i takt med, at vi skifter til at arbejde med historiske data til intelligent forudsigelse af fremtidige tendenser. Det betyder, at man kan blive mere proaktiv i sin forsyningskæde.

- Man kan i stigende grad forudsige og dermed også forebygge forskellige hændelser. Det gør det lettere at styre og i sidste ende begrænse risici.

Forsyningskædens fremtid
En undersøgelse som BluJay Solutions står bag, viser at 75 procent af de adspurgte virksomheder har foretaget ændringer i forsyningskæden baseret på deres erfaringer fra covid-19 pandemien.

- Krisen har tvunget virksomhederne til at genoverveje den måde, de samarbejder internt og eksternt, siger Carsten Lundin.

- Supply chain-beslutninger blev tidligere truffet i de enkelte afdelinger. I fremtiden vil der være bedre koordinering mellem afdelinger og den rolle, som IT-spiller, når det kommer til at binde en organisation sammen.

- Fordelene ved at investere i teknologi er blevet mere tydelige under pandemien. Gennemsigtighed og synlighed i forsyningskæden blevet normen. En fleksibel og smidig forsyningskæde er det bedste værn mod udefrakommende forstyrrelser. I virksomhederne vil man se, at man fremover vil samarbejde mere internt og eksternt. Og det er netop med denne åbenhed, at virksomheder skal løse fremtidens fælles udfordringer, slutter Carsten Lundin.

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.084