23948sdkhjf

Overraskende udvikling: Håndværkere skifter branche og vil køre lastbil

Håndværkere, mekanikere og ansatte i sundhedssektoren uddanner sig til lastbilchauffør.

 Antallet af indgåede uddannelsesaftaler er steget med 35 procent på et år. Det viser de seneste tal fra erhvervsskolen EUC Lillebælt.

Udviklingen skyldes blandt andet, at håndværkere, mekanikere og ansatte i social og sundhedssektoren vælger at skifte branche og uddanne sig til lastbilchauffører – og det er en fantastisk udvikling, mener transportens arbejdsgivere, ATL.

Hvis man sammenligner antallet af indgåede uddannelsesaftaler i juni sidste år med juni i år, er der sket en stigning på 35 procent; men det handler ikke kun om en enkelt måned med fart på. Der er nu 945 elever, som er i gang med en uddannelse til lastbilchauffør. Det er 21 procent flere end for et år siden, viser beregninger som ATL har lavet på baggrund af tal fra uddannelsesstatistik.dk

ATL: Virkelig positivt
- Det er særdeles positive tal, siger Michael Boas Pedersen, chefkonsulent i ATL med ansvar for erhvervsuddannelserne.

- Virksomhederne har brug for de nye medarbejdere, og mange efterspørger flere lærlinge. Så hvis man har lyst til at blive lastbilchauffør, er det bare om at komme i gang med uddannelsen

Henrik Helios, der er uddannelsesleder på EUC Lillebælt, genkender udviklingen. I den seneste tid har han især taget imod elever, som ønsker at skifte branche.

- Det kan være en håndværker, som ønsker et mindre fysisk hårdt arbejde, forklarer uddannelseslederen.

- Det kan også være en medarbejder i for eksempel luftfartsbranchen, som er hårdt ramt af coronakrisen; men det kan også være en mekaniker eller en tidligere ansat i social- og sundhedssektoren. Eleverne er typisk mellem 30 og 50 år, siger han.

Flere skifter branche
Folk skifter branche mere end de har gjort tidligere, hvis de oplever udfordringer i deres eksisterede arbejde.

- Tidligere sagde man, at en skomager skal blive ved sin læst, men sådan er det ikke mere, siger Henrik Helios.

Uddannelseslederen beskriver udviklingen på EUC Lillebælt med et stigende antal elever som tilfredsstillende.

- Der er flere unge, som vælger uddannelsen end tidligere, og flere vognmænd der ansætter lærlinge, inden de starter på grundforløb. Det er en fin udvikling; men vi vil gerne have endnu flere unge.

Der er sket en stigning på grundforløb 1, hvor de unge typisk søger ind lige efter 9. eller 10. klasse. Der får de en introduktion til flere forskellige erhvervsuddannelser, og Henrik Helios håber, at flere fra grundforløb 1 vil vælge vejgodstransporten.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11